Bedst som man troede...

Efterskrift
Hanna Fink (...
4 år siden
Nu 'det jul igen
Gittepigen
7 år siden
skulderklap
Jette Peters...
4 år siden
Designer eller ikke desig...
Kianna Kitte...
2 år siden
Lykkedes at ride igennem ...
Regitze Møbi...
6 år siden
Ferie
Hanna Fink (...
3 år siden
Katten ude af sækken
Suree Lio (L...
8 år siden
Blæksprutte arme og mange...
Racuelle Hei...
1 år, 11 måneder siden
D.25/3 - En ny start!
ListenToTheG...
7 år siden
Radiator fiaskoen....
Kianna Kitte...
3 år siden
Mails og tårer
Ace Burridge...
7 år siden
Forårsnadver til online-u...
Camilla Rasm...
5 år siden
Første indlæg og ny tid
Miriam Lidbe...
3 år siden
Forandring
Hanna Fink (...
4 år siden
Vinter på vej
Mikala Rosen...
8 år siden
Fin anmeldelse...
Kianna Kitte...
2 år siden
Virkelighedens Manuel
Anders Husma...
6 år siden
Hele verden, healings-heg...
Camilla Rasm...
3 år siden
Hej, jeg hedder Marlene, jeg er ude af stand til at vurdere, hvornår jeg til et funk-arrangement skal holde OP med at danse og gå hjem i seng.

Jeg lover ved alt hvad der er mig helligt, at jeg dansede fra klokken 22.00 til klokken 02.00. Selv når jeg skulle forestille at holde pause, dansede jeg. Anden og jeg kom en time for tidligt til jam-session i Ridehuset, og drengene fra Aarhus Jazz Orchestra var først lige begyndt på 3. set af Klüvers/Mackrel/Thilo-koncerten. Jeg var ikke sen til at stille mig op og være et godt eksempel for (HELE!) resten af salen, som sad musestille (!!!) En sådan ubevægelighed ved selv de mest groovy arrangementer kunne jeg simpelthen ikke lade gå upåagtet hen. Naturligvis til stor morskab for de omkringstående, som så skævt til denne udskejende adfærd.

Jeg fik ikke smittet resten af salen med sprudlende moves, men jeg kommer nok til at gå over i AJO-drengenes koncertminder som 'hende, der ikke vil holde op med at danse'. Mr. 1st Trumpet, som er en god ven af mig, fik øje på min dansende skikkelse under 'The Preacher' og nærede sig ikke for at kaste en sms. (Anden var meget benovet over, at jeg var så gode venner med en messingmand, så han ligefrem kastede sms'er mens han ENDNU sad på scenen)

De sluttede koncerten med tyve minutters forsinkelse og Mr. 1st Trumpet skulle være vært ved jam-sessionen sammen med sin kollega, Mr. Sweet Tenor Sax, (til min store begejstring, da denne er helt vanvittig på en scene) og fik snart stablet verdens vildeste fest på benene. Pludselig kom Mike Andersen vandrende ind fra højre og så var der pludselig en to bluesnumre lang Mike Andersen-koncert! Midt i det hele. Og folk var jo helt pjattede med ham.
De fik selskab af mange dygtige musikere hele natten. Det var sådan en fornøjelse at høre. Bøgelund kunne jo heller ikke holde sig væk (igen til både Andens og min store begejstring, da Bøgelund bare er lavet af awesome på en scene!) Selvom jeg ikke kendte andre sangere end Mike, var jeg bare ovenud lykkelig for de konstellationer som dannedes. Jeg kunne høre mig selv sige 'vi går ikke før de lukker! Vi gør det ikke!' Mine korporlige udskejeler på dansegulvet var heller ikke blevet overset, da jeg i døren blev standset af Mr. Drummer Jens Kristian som helt overstadigt sagde 'jamen, jeg har set dig danse før! Du var her også igår til Street Gang-koncerten! Hvor er det nice, at du danser hele tiden!'
Og jeg endte også med at danse hele natten til alt det lækre Stevie Wonder og James Brown man kunne ønske sig. Jeg var i himlen. Nu er jeg bare træt.


Mr. 1st Trumpet havde sendt en sms klokken fucking fire i morges 'Er du i byen?'. Han SÅ mig jo danse hele natten, hvordan pokker kan han tro at jeg kan holde til at tage i byen? :D Messingmænd helmer ikke før de ser blod. Så ved I det.

Kaffe, anyone?

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Bedst som man troede... er publiceret 20/07-2012 13:09 af Marlene Grann (LiliMarlene).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.