Flødedruk og lilla roser.
Regitze Møbi...
5 år siden
Fra engelsk til dansk...
Kianna Kitte...
2 år siden
Kære natbog (XX)
Olivia Birch...
4 år siden
Sikkerhed - What for?
Marlene Gran...
7 år siden
Tankers paradis?
Katrine Søre...
6 år siden
Verden holder vejret!
Marlene Gran...
7 år siden
Jeg har en plan
Halina Abram...
2 år siden
Oplæsning - Del 2
Syrene Hvid
2 år siden
Human tetris
Tine Sønder ...
7 år siden
Karrusellen af Kaos - Kas...
Kasper Lund ...
3 år siden
Kaos?
Per Z
5 år siden
Græsken
Halina Abram...
2 år siden
Livet tur-retur
denblaahund
5 år siden
Jeg er efterhånden ved at være godt, gammeldags træt. Den der træthed, man kan mærke helt ind i knoglerne, og som kun kan fjernes ved nogle dage med nærmest total inaktivitet.

Heldigvis er det snart juleferie. Og forhåbentlig bliver jeg ikke forstyrret af jobbet mellem jul og nytår (selvom muligheden desværre er der).

Men lige nu er tempoet højt. Sagerne vrimler henover mit bord i en lind strøm, blandet med alt det administrative hejs, man også lige skal klare, når man sidder i den jobfunktion, jeg har.

Samtidig bliver der fyret folk rundt omkring i firmaet - selvom firmaet hårdnakket påstår, at der ikke er nogen fyringsrunde i gang. En person fra min afdeling blev fritstillet i slutningen af november. En anden går rundt og ligner en hængt kat, fordi vedkommende er blevet "bedt om at søge væk". Og der er ingen sikkerhed for, at fyringerne er slut endnu. Nope. Langt fra.

Og kæresten? Tjah... Det er vel dybest set det samme. Han bor fortsat nærmest gratis hos mig, fordi han også skal betale for det der hus, han stort set aldrig befinder sig i.

Det er begyndt at gå mig på, kan jeg mærke. Den der følelse af, at det i sidste ende er mig, der sørger for, at han ikke må gå fra hus og hjem. At det er mine surt tjente penge, der holder røven oppe på ham. Jeg kan mærke, at jeg langsomt bliver mere og mere bitter og vred over det.

Vreden bliver ikke mindre, når jeg så eksempelvis finder ud af, at han sagtens kan betale en tandlægeregning på godt 5.000, men han kan ikke deltage i den daglige husførelse hos mig.

Eller når jeg finder ud af, at han scorer det vildeste kørselsfradrag ved at beholde sin gamle adresse, men i realiteten bo (gratis) hos mig.

Sådan har det været i 2,5 år nu. Og jeg kan ikke lige se, at det skulle ændre sig nævneværdigt foreløbigt.

Jo. Jeg kan skrotte ham. Og tanken har også været nærliggende flere gange. Men i sidste ende gør jeg det ikke, fordi jeg jo holder af ham.

Men jeg er træt. Meget træt. Og på et tidspunkt eksploderer det her. Det kan jeg mærke.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Træt er publiceret 19/12-2012 13:02 af Hendeder.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.