11 år siden

Jeg forstår ikke jeg kan..

På vej hjem
Halina Abram...
6 år siden
Human tetris
Tine Sønder ...
12 år siden
Bornholm1
Michala Esch...
16 år siden
Еnke
Halina Abram...
7 år siden
Tømmer lige rygsækken.
Neola
3 år siden
Kære natbog (I)
Olivia Birch...
9 år siden
Overgangen fra en hjerneh...
Camilla Rasm...
9 år siden
Flueknepperi- Healing
Bella Donals...
8 år siden
Houdini - Kasper Lund
Kasper Lund ...
8 år siden
Linsen
Camilla Rasm...
16 år siden
11.09.2016
Marianne Mar...
7 år siden
Eftertanker
Hanna Fink (...
4 år siden
første skoledage og leven...
Michala Esch...
15 år siden
Onsdag - dagen profilen h...
Annabell Nie...
10 år siden
Det er hårdt at indrømme over for sig selv, at du var vigtigere end noget andet. At du var drivkraften i mit liv. Det er hårdt at vide, at du aldrig skal være min igen, at du aldrig bliver min. Det er hårdt at indse, at jeg virkelig har truffet en beslutning, og jeg har trukket grænsen, for hvad jeg vil stå model til.
Jeg har et tomt hul i kroppen, og det hul bliver kun udfyldt når du er i nærheden. Jeg kan mærke det hele tiden, og så kommer jeg til at savne dig.

Savne dig?
Ja, jeg savner dig mere end ord kan beskrive. Jeg savner dig mere end hvad jeg tør indrømme. Selvfølgelig gør jeg det. Og jeg synes det er allerhelvedes svært at du ikke er her. Jeg har det svært uden dig, men jeg har det ligeså svært med dig, og det var at tage en beslutning.

Elsker jeg dig?
Hvis du nogensinde skulle være i tvivl om min kærlighed til dig, skal du bare huske på alle de ting jeg har gjort for dig. Alle de ting jeg har stået model til. Jeg elsker dig højere end noget andet, og jeg har aldrig været sur på dig. Jeg har aldrig kunne blive sur på dig. Hver gang du sagde, at jeg var en dejlig pige, og at du altid ville holde af mig, bliver jeg så sårbar, og nærmest ked af det, for det mindede mig om at du stoppede med at elske mig, alt imens jeg forgudede dig, og elskede dig.

Hvis jeg vågnede om natten, kunne jeg ligge og kigge på dig, beundre din krop, beudre dig. Jeg nussede dig i hårene på brystet, dine arme, kyssede gerne dine skuldre, lagde min ind til dig, kun for at kunne mærke al din varme fra din krop. Så jeg kunne mærk hver en lille detalje, og hudoverflade.

Det piner mig selv, at vi ikke fik det til at fungere, at vi troede på det. At du bare opgav, mens jeg kæmpede for det i 2 år. Jeg kæmpede en kamp, jeg ikke kunne vinde, men som jeg tabte. Jeg kæmpede for dig, selvom du havde en kæreste, jeg kæmpede selvom du var sur på mig, jeg kæmpede til jeg ikke kunne mere.

Jeg fortryder jeg sagde fra, og sagde farvel. Men hvad nyttede det? Du ville ikke det samme som mig, du ville ikke give alt det jeg gav i det. Jeg fortryder at jeg ikke kunne kysse dig farvel, sige ordentlig farvel til dig.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Jeg forstår ikke jeg kan.. er publiceret 08/01-2013 16:08 af SoffiG.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.