Nu er der ikke mange dage til at den triste dato er der igen. Det bliver værre og værre at holde det gode humør. Men jeg prøver, Jeg kan godt mærke at der ikke skal meget til for at genere mig. Jeg føler mig enormt handicappet med det åndsvage brækkede håndled jeg render rundt med, frem over holder jeg mig på sidelinien som træner til fodbold....
Det er begyndt at gøre ondt indeni, men jeg har ikke lyst til at tage til lægen med det igen. Jeg var jo deroppe i mandags og fik at vide at det s fint ud, men det er bare ikke der hvor bruddet angiveligt er det gør ondt. Jens gider ikke høre om det, og det er der sgu heller ikke nadre der gider, men det er også ok. Jeg bliver også nemt irreteret over meget små ting. Jeg kan blive vildt generet af at han laver lidt fis og ballade, og det plejer jeg slet ikke. Jeg har ikke lyst til at have sådan et dårligt humør, og jeg ved ikke hundred procent hvorfor jeg har det. jeg tror at et års dagen for Eriks død og så mit håndled sammen gør mig enormt irretabel. Og det er ikke et humør jeg er vant til at være i. Jeg synes også der er lidt andre ting som gør mig irreteret men det er meget små ting, og det plejer jeg normalt ikke at være påvirket af.
Jeg har det lidt som om jeg er i en situation hvor jeg måske slet ikke har lyst til at være, men jeg ved ikke præcist hvad det er, og hvorfor det er sådan ????
Nogle gange har jeg bare lyst til at feste og grine, og andre gange har jeg lyst til bare at tude og være alene. Jeg har aldrig rigtig haft på denne måde før synes jeg. Og det er nok derfor jeg ikke helt kan finde ud af takle det inde i mit hoved. Ike dermed sagt at jeg er totalt forvirret og ikke ved hvor jeg er og alt det der, men forvirret ver min situation rent faktuelt er nok meget passende.
Nå men jeg vil slutte igen, jeg vil lege lidt på computeren, og se om det kan ændre mit humør lidt.

Bettina