skrækkeligt som livet går videre.
Skrækkeligt så hensynsløst det er.
Skrækkeligt så meget jeg behøver det.

De små ting er store her for tiden, de kan næsten overdøve den rungrende lyd indenvendigt og imens gå jeg og venter. Til i morgen. Lortedagen, men jeg vil ikke undvære den. Jeg vil sige farvel, men den bliver ond. Så ond.

Alligevel....Jakob er jo væk...dette her er formelt...og hvordan forbereder man sig til sådan en dag?
Det kan man sgu ikke!!!
Aldrig.

I går skrev jeg videre på bogen, selvom den ikke har insteresseret mig den sidste tid, men detvar rart..rart at skrive og tænke på noget andet i lidt tid. Jeg har sovet utroligt meget de sidste par dage, grædt og sovet. Ikke andet. og min bog har trøstet mig, heve mig for en kort stund tilbage i en verden, hvor trygheden og uvidenheden staidig herskede. Det var godt.

I dag kommer palle og jeg ved kke hvad vi skal...men øllene er kolde og vil blive drukket..hurtigt...jeg kendte en fantastisk mand engang som havde den mest specielle måde at sige "bajere" på. Rigtigt nordjysk og drævende: "nu skal vi satme ha´noen bajere!!" og det hentes helt nede fra sækken...bajere....ja, jakob, vi ska fandme ha noen bajere, jeg ved ikke om du må drikke i himlen, jeg tror det ikke, men så tager vi en for dig, er det i orden *S* Det tror jeg.

"Så man slet ikke fatter noget som helst!!"