Lommefilosofi og valg - K...
Kasper Lund ...
9 år siden
Hun fik Cohen forærende
Olivia Birch...
7 år siden
Overskud & hænder på coke
Racuelle Hei...
9 år siden
Luftforandring.
Neola
3 år siden
Op på den hest!
Bastian
11 år siden
ser, lytter og styrer
Sune Yttesen...
6 år siden
Den skjulte mening.
Liza Abildsk...
9 år siden
Farvel i morgen..
HCDitte
9 år siden
Fifty shades of fuck-up
Tine Sønder ...
11 år siden
Højskoleophold
Hanna Fink (...
9 år siden
Om sorgen...og post-weddi...
Sylvia Ebbes...
10 år siden
At være noget - at blive ...
Salomon
9 år siden
Inspiration eller fjolled...
Kellany Bram...
11 år siden
Mænd der hader kvinder
Ansu Orheim ...
9 dage siden
Masser af fest til mig :/
Michala Esch...
11 år siden
At skrive mig ud af tinge...
Bastian
11 år siden
Mette og musik
Halina Abram...
6 år siden
Godnat morgen
Hannah White...
8 år siden
uden søvn
Kenny Raun (...
9 år siden
Kreativitet overtager
Christacia
10 år siden
Gensynsglædens pris - 08....
Anna Gammelg...
1 år, 7 måneder siden
Kære Dagbog

Det er efterhånden ved at være længe siden, jeg har skrevet i dig. Det er ikke fordi, jeg ikke har haft noget at berette – tværtimod. Tiden er bare løbet. Men lige nu sker der så meget om ørerne på mig, at jeg har behov for at hælde noget af det ud på dine blanke sider.
Hele efteråret har jeg arbejdet ihærdigt på at blive klar til mødet med erhvervslivet. Nu er jeg ved at være der. Tegn i sol og måne peger ligesom i den retning. Min erhvervsbrochure er ved at være klar, jeg er klar, min sambo gennem 4½ år fik pludselig lyst til at prøve at bo alene for første gang i sit snart 50-årige liv. Nu skulle det være! Inden next stop oldekolle. Resultat: Jeg har nu mulighed for at arbejde hjemmefra. Hvor fedt er det ikke? Jeg mener … wauw!!!
Jeg maler på livet løs i lejligheden, giver fantasien frit løb – og ét rum tager andre med sig. Snavspletter på væggene kan pludselig ikke tolereres længere. Min lillebitte, mørke entre skal lysnes. Malingsrester fra fortiden findes frem og blandes til nye farver. Jeg skal ud og snuse efter små loppeting som lamper og lignende. I drømme bruger jeg den ene nat efter den anden på at sortere og smide affald ud. Det er da gode tegn.
Mine supplerende dagpenge udløber i slutningen af næste måned – så SKAL det bære … Jeg kan godt få lidt nervøs mave over det faktum. Og alligevel. Måske kræver min fremtidige beskæftigelse, at jeg er fuldstændig fri og kan rette min energi på den til enhver tid nærværende klient. Det er ikke muligt i dagens dagpengesystem, der ikke på nogen måde støtter iværksættere, men gør alt for at begrænse udvidelsen af ens forretning. Den treårige iværksætterydelse døde med den nuværende regering. Nu kan man få 1½ års supplerende dagpenge og bliver bundet på hænder og fødder i forhold til den virksomhed, man prøver at starte op. Det MÅ ikke lykkes. Man skal tilbage på det ”rigtige” arbejdsmarked. Det er dét, det betyder når statsministeren siger, at vi skal have flere i arbejde. Når man er selvstændig erhvervsdrivende, er man åbenbart ikke en ”rigtig” arbejder.
Jeg skal nu nok klare mig. Når jeg nu er så god til personalepleje som jeg er, så må der også være virksomheder, der har mod på at afprøve mig. Når det erfaringsmæssigt ligefrem har en positiv afsmittende effekt på driftsregnskabet, så er det kun konservatismen, der stiller sig i vejen. Masser af progressive virksomhedsledere har allerede set lyset. Der er marked for human ressource konsulenter.
Jeg kan ikke lade være med at have fornemmelsen af, at alle disse ting, der altså lige skal ske nu og her, på samme tid, har en mening. Lad os se et par måneder ud i fremtiden, hvad det var. Jeg skal nok holde dig orienteret, kære Dagbog.

Maryanna

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Skæbnetime? er publiceret 07/01-2004 16:31 af Maryanna Morthensen (maryanna).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.