Kære Dagbog!
Jeg er lige en smut hjemme på besøg - mest for at være sammen med Ronni, men også for at se hundene!
Man kommer til at savne så frygteligt, når man er indlagt!

Jeg har ikke fri mulighed for at gå selv rundt, for det er jeg for utilregnelig til at måtte gøre!
Eller bare kald mig ustabil, det er nok et bedre ord for det.
Så når jeg skal gå nogle steder - om det så er i kiosken - så skal der enten være personale eller venner, familie etc. med
Men, det gør mig ikke så meget, for jeg føler mig tryg, når det er på den måde!

Jeg har ikke så meget andet at fortælle lige for nu!
Men, når jeg har overskud til det, vil jeg svare på alle de breve, jeg har fået - lige nu er det mig bare for stor en opgave at skulle udføre.....

jeg er taknemmelig for:
- Ronni
- At være hjemme
- Overraskelser
- At have lidt mere energi
- At have tid til at tænke
KH Anja!