Tror lige så godt, jeg kan indse, at i dag har jeg lidt under min fortid.
Jeg har spist og spist og spist. Har haft lyst til at hente slik hele tiden, men har begrænset det til to gange i kiosken.

Og så er det, jeg kan stoppe op - heldigvis - og spørge: HVAD er det egentlig, der er galt? Hvorfor spiser du? For du er jo ikke sulten...

To ting, tror jeg.

Den forestående psykologsamtale med min svigerinde onsdag. Ved ikke, hvad der venter - og frygter det, fordi jeg egentlig ikke kan se, at der er noget at frygte. Skeletter er nemmere at håndtere, når de er inde i skabet.

Og så ham. Tror, jeg har spiste hele dagen for at kunne afvise ham, hvis han spurgte, om vi skulle ses. Er sådan en lille usikker pige nogen gange. Kæmper med at indse, at det ikke er det ydre, det kommer an på.

Må hellere stoppe spiseriet nu og tænke tankerne, før jeg falder i og kaster op (aldrig i livet, har snart været 'clean' i 7 måneder)...