Ell lokkede mig til at se film. Eller det vil sige, han sad herinde sammen med nogle andre og snakkede, men da de gik, sagde han, at han jo ikke ville spørge, om vi skulle se film, for så ville jeg bare tro, at han havde en skummel bagtanke.

Jeg var røv træt af pigernes evige drenge fnidder, især fordi det går så dårligt for mig og Mic..
Så jeg sagde bare, at det nok ikke skadede nogen, hvis vi så en film.

Jeg vidste jo godt, at han ville prøve på noget, og jeg har helt sikkert haft en skummel bagtanke selv, som jeg bare ikke har villet / vil indrømme overfor mig selv!

Han endte med at ligge sig bag mig og nusse mig i håret, ligesom vi plejede at gøre, dengang vi var sammen.
Så pludselig tog fanden ved mig, og jeg ønskede inderligt, at han skulle bevæge sin hånd ned ad min ryg - ligeså stille, og det gjorde han.

Jeg fik så mange kuldegysninger, og jeg lå bare og sitrede indvendigt!
Så ønskede jeg, at han ville kysse mit øre og min hals, og det gjorde han ...
og så var der ikke rigtig nogen vej udenom, jeg kyssede ham, og jeg lod ham gøre hvad han ville.

Men indeni mig skreg jeg hele tiden, at når jeg havde fået så meget ud af det, som jeg kunne, så ville jeg sige til ham, at nu skulle han stoppe og skride!

Og jeg gjorde det fandme! Lige før det skulle til at blive helt seriøs alvor, vendte jeg mig væk, og sagde at det var en skod ide, og at han skulle gå..

Jeg ved godt, hvor ond jeg var, og jeg ved også, at han har giga nedtur på nu, men jeg svare på hans sms'er, og jeg skriver bare til ham, at jeg ikke er sur på ham, jeg er bare sur på mig selv.

Inderst inde er det nok fordi, jeg tror, at han troede, at nu fik han endelig taget røven på mig, så han fik lov til at være sammen med mig igen, men så fik jeg lige vendt den!
Jeg har vundet, men jeg tror ikke, at han har opfattet det endnu! Han tror stadigvæk, at jeg er flov (eller whatever)og at han lokkede mig ganske listigt, men i virkeligheden fik jeg bare det jeg ville have, og smed ham væk som en gang trash..

Hvor er det egentligt halvsygt, at man gør sådan noget ved sine medmennesker, men nogle gange kommer mit bitchgen bare op i mig, og han har fandme selv bedt om det, med den opførelse han har givet mig!

Jeg føler både, at jeg har vundet, men jeg føler også skam, for det var ikke pænt gjort. Man skal ikke nedgøre andre for selv at få det bedre!

Men sket er sket, og han skal nok komme sig over det, og hvis ikke, så holder han sig i det mindste nok væk!