17 år siden

Et helt nyt liv...

Apatiske gentagelser - Ka...
Kasper Lund ...
10 år siden
Er syg...og venter spændt...
Sylvia Ebbes...
11 år siden
Shoppingtur til Randers.
Ruth Christe...
8 år siden
Hverdag
Hanna Fink (...
6 år siden
23 år - derfor naiv - Kas...
Kasper Lund ...
9 år siden
Guldbryllup
Hanna Fink (...
6 år siden
Morgens musik
Halina Abram...
7 år siden
Så er jeg i gang med en h...
Carsten Cede...
10 år siden
Læseferie... næsten
Michala Esch...
12 år siden
Stine og mormor.
Ruth Christe...
8 år siden
Sommerlandet
Hanna Fink (...
11 år siden
Gnist...
Signe Unmack...
3 år siden
Overspisning
Miriam Lidbe...
7 år siden
Drømme
Salomon
10 år siden
Personlig udvikling
Rud Stenfisk...
3 år siden
Den Mørke Tid
Fru Flohr
2 år siden
Drama queen...
Sylvia Ebbes...
11 år siden
Jeg opdagede lige at jeg slet ikke har skrevet i dette år... Jeg synes egentlig at det er lidt skræmmende... Men jeg har bare så utroligt svært ved at tage mig tid til at få skrevet. Det er ikke fordi jeg mangler noget at skrive om, men har også bare så svært ved at begynde et indlæg...

Hvad er der sket siden sidst?? Det ville måske være nemmere at fortælle hvad der ikke er sket siden sidst... :-/
Mangler virkelig nogen at tale med i øjeblikket. Mit liv er blevet væltet fuldstændigt rundt og jeg aner slet ikke hvad jeg skal stille op...

Alt er ændret, og det der ikke allerede er ændret - bliver snart ændret.
Under alle omstændigheder hiver jeg snart teltpløkkerne op og daffer herfra. Glæder mig ubeskriveligt til at give min udlejer fingeren og fortælle dem min ærlige mening om dem og deres måde at køre en forretning på.
Det er bare gået helt galt mellem dem og mig her på det sidste. Det er ubeskriveligt. Jeg skal intet have med dem at gøre!! Og når jeg flytter herfra, løfter jeg ikke en finger i lejligheden, de kan stikke mit depositum op et vist sted, for de penge ser jeg ikke uanset hvad... Så hvorfor overhovedet prøve?
Forstår godt at min søster jublede da hun skred herfra... Jeg vil gøre det samme!

Og jeg glæder mig ligeså meget til at skride fra mit arbejde. Jeg elsker dyrene og ungerne og selve arbejdet. Men ledelsen og de andre derude er til at brække sig over! Og det er en underdrivelse der vil noget.
Jeg har ingen respekt for min leder, til gengæld er jeg møg hamrende bange for ham... Og er det sådan det skal være? Det er ganske enkelt frygt der gør at jeg møder op på arbejde hver dag.
Vi har så heldigvis fået en elev hos os, og hende og jeg har det kanon sjovt sammen. Vi bruger som regel eftermiddagen på at lege med ungerne. Super fedt.
Men det er bare ikke det værd mere... Desværre. Det er ikke det værd. Jeg skal væk. Sådan er det. Men heldigvis bliver det lidt lettere når nu jeg flytter...

Så mange beslutninger at tage. Og så få mennesker der forstår en... Øv.
Det her er virkelig noget... Indviklet noget...

Har længe tænkt på hvor uheldig jeg er... Og hvor meget lort der vælter ned over mig. Det her må så være det jeg har gået og ventet på. Nu skal det hele så bare lige på plads... Og så er jeg klar til mit nye liv...

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Et helt nyt liv... er publiceret 09/03-2008 14:19 af Lola Bunny (Lola).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.