Var til lægen idag... Og har nu måtte sande at jeg har rykket mine grænser en hel del efter jeg blev mor.
Før i tiden skulle jeg virkelig tage mig sammen til en gynækologisk undersøgelse, men når man under en graviditet har haft de første 15 forskellige personer til at stikke hænderne op i en, kan man bare ikke rigtig tillade sig at blive forlegen over den slags mere.

Ikke at jeg skulle have en gynækologisk undersøgelse idag, nej denne oplevelse havde form af en helt anden karakter...

Har i over en måned nu døjet med mavesmerter. Og har været oppe ved lægen en pokkers masse gange med urinprøver samt for at blive trykket på.
Undervejs fandt vi en blærebetændelse og jeg er også blevet behandlet for orm - just in case.
Har også indtaget store mængder af cultura for at få styr på sagerne, om man så må sige... :-S

Men indtil videre - intet held.

Derfor måtte jeg igen idag kontakte lægen (som i øvrigt er en rimelig nydelige herre - og ikke er alt for gammel - tror måske han er omkring 40...?), som mente at jeg burde komme op og blive undersøgt igen.
Da jeg så kom op og vi talte kort om symptomer og varighed, spurgte han om jeg i dette sygdomsforløb havde fået foretaget en gynækologisk undersøgelse da det måske kunne være noget med livmoderen.
Det havde jeg så ikke, men nævnte så at min mave stadig ikke var på plads, konsistensmæssigt *host host*

Han sagde så "nå du taler nok godt for at du ikke skal have en gynækologisk undersøgelse, hva?" med et stort smil hvortil jeg var lige ved at svare at han da endelig skulle slå sig løs hvis det var det han mente var nødvendigt... :-D
Nå, men da min mave stadig ikke var i orden, mente han at jeg skulle have taget nogle afføringsprøver.... !!!!!

"Og" sagde han "det foregår nemmest ved at du putter en plasticpose i en spand og så... ja... for at sige det som det er... skider i spanden"

Han instruerede mig så i at jeg skal tage to prøver fra tre omgange poo - for at sige det direkte... :-/
Så man er sikker på at få undersøgt det ordenligt.
Da det skal være fra tre forskellige leveringer, spurgte jeg så om man skulle sende dem afsted efterhånden (heldigvis skal de bare sendes direkte på laboratoriet), hvortil han så svarer at jeg sagtens kan opbevare dem i køleskabet indtil de alle er klar.... !!!!!!!!!!!

Ja, jeg siger så lige til min kæreste at jeg har noget stående, han nok ikke skal røre ved... :-P

Jeg fortalte også lægen om min tidligere oplevelse med spolorm, hvortil han nærmest lå flad af grin - da han fandt ud af hvor panisk jeg er med hensyn til at have alt muligt levende kravlende rundt i mig, nægtede han da også at udspecificere de prøver jeg skulle tage. :-P

Han sagde afslutningsvis at hvornår svaret ville komme var afhængig af hvor "hurtig" jeg var til at "udføre jobbet"
Og jeg sagde så at jeg da "glædede" mig til at komme igang med projektet... :-D

Man kan jo ligeså godt lave lidt sjov med det...

Jeg skulle så henvende mig i receptionen for at få udleveret glas og vejledning.
Da jeg så kom ud og skulle have udleveret tingene, som om det ikke var pinligt nok at sige "hej - jeg skal lave nogle afføringsprøver" måtte sekretæren over i skuffen efter glas, og der var selvfølgelig kun et par stykker tilbage.
Hun spørger så den anden sekretær om der ikke er flere glas tilbage. ”hvilke glas?” spørger den anden hvortil svaret selvfølgelig er ”ja afføringsglas selvfølgelig” Men det vidste hun ikke så hun gik ud for at kigge på depotet. Imens stod jeg pænt ved skranken og ventede.

Noget tid efter kunne jeg høre hende kalde på en af de andre ansatte ”Eva!?!” ”Jaa??” ”Har vi ikke flere afføringsglas??” ”Jo det tror jeg da” ”Jeg kan ikke finde dem!?” ”De skulle stå i en kasse henne ved døren” ”Er du sikker på at du har bestilt nogle?” ”Ja det tror jeg da – men var der ikke nogen i skuffen?” ” Jo men der er ikke nok” Jeg stod på nuværende tidspunkt og overvejede om gulvet var for hårdt til at jeg kunne grave mig ned igennem det…
Så kom hende Eva ud og begyndte at lede efter ordrebekræftelsen på de glas hun mente at have bestilt. Og sekretæren ledte videre.

Mens jeg stod der og ventede, kom lægen ud, og blev lige opdateret af sekretæren. ”ej er der ikke flere glas?” Så vendte han sig mod mig og sagde ”Så må du bare fylde det i nogle spande og sætte det i køleskabet med skilte på så du kan kende forskel” med et grin.

Min eneste kommentar til dette var at det da var godt at jeg ikke var kommet i akuttiden hvor der er propfyldt med mennesker. Han gik så ind i det ene venteværelse mens han sagde at han lige skulle se om der var nogen der ikke havde hørt hvad det drejede sig om… :-O
Sekretæren gav så op og ringede i stedet rundt for at høre hvor de bestilte glas blev af, og fik af vide at de måske kom i morgen eller fredag. Hun gjorde så de to glas klar og vi aftalte at hun ville ringe når resten var der, og så måtte jeg jo komme igen efter dem… :-/

Og det… var så min lille tur hos lægen.

Kunne godt mærke at jeg undervejs blev en anelse varm i kinderne. Men ingenting i forhold til for en to-tre år siden
:-D