Kære Dagbog!
Ronni og jeg har haft besøg af vores læge idag!
Han kom sgu her hjem til os for at se, hvordan vi bor!
Det var da vældig hyggeligt, at han kom her, istedet for vi skulle komme til ham!
Vi snakkede lidt medicin, og så skulle vi have snakket om det at få medicin, hvis man bliver gravid!
Men, han havde ingenting hørt fra Kolding Sygehus, så det var lidt svært at snakke med ham om!
Han skal være informeret, før han kan udskrive nyt medicin!
Både Ronni og jeg har valgt at have vores egen praktiserende læge istedet for en psykiater! Vores læge er velorienteret om denne del af lægevidenskabet, da han selv har arbejdet på en psyk. afd.
Selvom han har dette, så vil han alligevel gerne samarbjde med en psykiater for at give os det rigtige medicin!
For det skal da ikke være nogen hemmelighed, at Ronni og jeg gerne vil have børn!
Vi har ikke travlt, men vi glæder os meget til at skulle sætte børn til denne verden!

Efter min abort har jeg ikke rigtigt turde tænke på, om det kunne blive en mulighed snart igen!
Jeg har været alt for ked af det og bange for, det skulle blive en umulighed i sig selv!
Men, verden synes at se helt andeledes ud nu!
Jeg har været alt for bange for at turde håbe - det er jeg ikke længere!
Jeg har det rigtigt godt lige nu, men den medicin jeg får nu, kan jeg ikke blive gravid på, så derfor skal jeg have noget nyt.....
Det tager en del tid at blive indstillet i nyt medicin, men jeg har heller ikke spor travlt!
Først og fremmest skal jeg have det godt - dernæst kan jeg tænke på at blive gravid igen..... Jeg glæder mig meget!

Jeg skal snart ud og gå en 8 kilometers tur - vi skal gå med den socialpsykiatriske gruppe, og dernæst skal vi hen og vejes!
Jeg gider godt nok ikke idag, da jeg ved, jeg har taget to kilo på..... Så jeg er ikke så motiveret for at skulle stille mig op på vægten og se kendsgerningerne i øjnene!
Bagefter skal vi spise sammen - det bliver sikkert mig, der skal lave maden! Det er det sgu næsten altid!
Vi er to, der altid står over gryderne, men til gengæld snyder jeg så for opvasken - det kan jeg godt tillade mig.....

Jeg har overvejet, om jeg skal til at tegne igen! Jeg kan godt nok i denne tid ikke tegne portætter, men så kan jeg da sidde og tegne lidt Peter Plys eller sådan noget..... Det er så hyggeligt!
Det store spørgsmål er, om min tålmodighed er til det - jeg er ikke i besiddelse af den største tålmodighed i øjeblikket!
Jeg kan begynde på noget - og så går jeg videre til det næste - skide irriterende og lidt manisk!

Derimod er jeg kommet igang med at bage igen - igår var det dog en fiasko;) Jeg ville bage kiks, men det blev da noget værre kedeligt noget, så de er blevet degraderet til hundekiks -bare nogle fine nogen af slagsen.....
Man skal jo bare lige forsøge sig frem, ikke?!?

Hvor tiden da går langsomt - jeg er ikke god til at vente!
Ronni vil have, jeg skal blive færdig med at skrive..... Den mand kan ikke undvære mig i lang tid af gangen;)
Jeg har lige spurgt ham, hvad han vil gøre, når vi skal til at gå i skole - vil han til at gå i min klasse istedet for sin egen?????

Jeg vil smutte for nu - kunne blive ved med at skrive! Der skal bare være noget til senere.....

Jeg er taknemmelig for:
- Ronni
- Ny medicin i den nærmeste fremtid
- At forsøge mig frem
- Finde på nye ting at beskæftige mig med
- Ro i mit sind;)
KH Anja!