De seneste par dage har været virkelig hårde, jeg har i lang tid gået og gemt på en hemmelighed overfor alle, men nu har jeg taget mig modet til at italesætte min 'lille' hemmelighed, og jeg har aldrig følt mig mere lettet end lige nu.

Jeg har gået og været bange for at blive sæt i den velkendte 'boks' og frygtet reaktionerne fra alle andre.

'Jeg lider af bipolar' er vel og mærke en kort sætning, men den var så svær for mig at for udover mine læber.

Alle har været utrolig forstående - Nogle var overrasket, dog havde en del vidst nok allerede luret den, da det er umuligt at skjule når hele kroppen sitre af energi og ordne strømmer som et vandfald, og selvtilliden er i top og pludselig befinder jeg mig i den anden ende af spektret, hvor alt er mørkt.

Alt i alt er jeg lettet over at få det sagt til mine nærmeste, jeg er endnu ikke nået til det stadie, hvor jeg er klar til at stå frem til alle men Rom blev heller ikke bygget på en dag.

- DenUkendtePigeM