Et hav af mennesker mørklægger Nørreport, idet jeg sidder og får mig en smøg - min eneste sundhedsmæssige last. I mit helt eget selskab, men til stadighed så omringet af mennesker. Det fantastiske ved, bare at sidde i det offentlige rum en sommerdag, med solbriller på - det må være anonymiteten.

Jeg har ikke nogen viden om, hvem folk er, deres navne, professioner, jobs, interesser, eller hvor mange følgere de har på facebook. Og disse data er ikke relevante for mig at indsamle. Men jeg nyder at sidde, og bare kigge på dem. Og de kender ikke mig.

En travl ældre herre i jakkesæt, hans Hugo Boss er tydelig at mærke i den atmosfæriske luft. En gruppe yngre mennesker, i gymnasiealderen - de går alle ud fra mac donalds. En kvinde, som ligesom jeg - bare sidder og observerer mængden.

Travle mængder, stressede folk, rolige grupperinger, og funderende enspændere. De er alle at finde, alle vegne - og det er ingen nyhed, men hvis man - bare en gang om ugen - tillader sig selv at træde ud af rutinen, og ud i verdenen, og forsøger at tage aktivt og åbenlyst udgangspunkt i den - så lærer man højest tænkeligt mere om sig selv i processen.

God eftermiddag

- Kasper Lund