Family
U love them
U hate them
U can't live with them
U can't live without them

De er endelig gået. Fred. Ro.
Ingen der fortæller mig, at jeg skal huske at der er pant på 1,5 L Faxe Kondi-flasker, og at jeg derfor ikke må smide den i skralderen - Som om jeg var født i går.
Ingen der skal kritisere og fortælle, hvordan jeg burde gøre tingene, hvad jeg burde gøre og i det hele taget at jeg burde burde.
Det første jeg gjorde var at smide mig på sengen, kigge op i loftet, lukke øjnene, tage en meget dyb vejrtrækning, puste ud, åbne øjnene og så kigge op i loftet igen.
Det er spild af tid at gøre sådan, siger min far. Altså at ligge og kigge ud i luften eller sårgar sove - altså når man ikke burde sove. Min mor siger, at jeg sover min ungdom væk.
Forstå mig ret; jeg elsker min familie. Men samtidig hader jeg dem også - sommetider. Efter en påske med dem, må jeg erklære mig mættet for moderlig omsorg og søsterlig kærlighed. Lad mig være i fred!!!