Hmm... Intet spændende... Tager til københavn i morgen. Jeg glæder mig utroligt meget. Det bliver så fedt. 3dage med klassen. Men alligevel hårdt. Man skal lære hinanden at kende på en anden måde på sådan en tur. Det er ikke det samme som når man sidder i klassen og ikke det samme som når man tager et smut ned i byen.

Jeg håber jeg gør mine indtryk. Så lidt flere ligger mærke til mig. Ser mig som den jeg er, eller den jeg gerne vil være. Jeg er der med nogle i klassen, en del, men der er stadig mange tilbage i sådan en stor klasse. Jeg kan godt lide det sådan. At man ikke bare sådan lige lærer alle at kende på 5minutter, at der stadig er noget tilbage. Stadig noget der mangler.

Det er ligesom på efterskole. Et intenst år hvor man går klods op og ned af hinanden, men stadig, sidder man til den sidste dag og tænker, det viste jeg ikke. Det havde jeg faktisk ingen anesle om at han/hun også kunne være sådan. Jeg har lært at elske det. Elske at blive overasket på denne måde. En gang mente jeg det var falsk. At man på en eller anden måde, ligesom kan være 2personer, eller mange flere. Jeg mente at det var forkert, fordi mine venner mener det er det. Men jeg elsker det, og de har lært at accepterer at jeg også selv er sådan. Knap så forudsigelig som den gang. Mere alting. Mere livlig.

Men jeg må hellere igang med at pakke til den tur... Jeg glæder mig. Jeg håber, Gud jeg håber, at det bliver så inderligt sjovt, afslappet og hyggeligt. Jeg håber det bliver en virkelig fed tur. Jeg kan føle det gør det.

På tur. Vi må lære hinanden at kende, på nye måder