Kære dagbog,
Vender lige tilbage igen her i aften for der er mere jeg må have skrevet ned.
Angående min i sidste dagbogstekst drøm, har jeg prøvet på at tale med min bedre halvdel om det.
Kom ikke meget længere, end at han siger "gør det"
Forstår bare ikke hvordan han kan tage det så let og sige at det er bare om at tage en beslutning...
Jeg vil jo snakke om det og have at vi skal tænke os MEGET godt om først.
Vi snakker trods alt en årrække, hvor jeg i perioder på op til et halvt år ad gangen kun kommer hjem i weekenderne.
Jeg har hans fulde opbakning og han vil gerne give afkald på hans job, og så være den der altid er hjemme. Finde et 7-16 job, hhmmmmmm.
Ved sgu ikke rigtigt hvad jeg skal gøre, tænke tænke.....
Er det det værd, jeg ved det ikke. føler på en måde at det er at svigte ungerne. Men omvendt når det er det jeg gerne vil............
Må nok hellere sove på det, er bare træt af at jeg gejler mig selv op og tror at det er muligt for at om to dage finde ud af at det er umuligt alligevel.
Hvorfor er tingene så besværlige...... aaaaaarrrgggggg.
Nå men tænker videre....
Godnat!!!