Jeg har lige siddet og skrevet om mandag aften i sorggruppen, - du får lidt klipperi, MAC... Gider ikke andet nu..

SORGgruppen..
Ja, det var sgu SORGgruppe i aftes ! En tung og vanvittig hård hård aften, hvor der blev boret og boret.

Vi sku’ starte med at præsentere os for en flue (praktikant), jeg fik sagt mit navn, og så ku’ jeg bare ikke sige mere ! Ved ikke hvor mange sekunder-minutter der gik, før jeg fik fremstammet, at jeg har mistet to sønner.

Vi sku’ starte med at farve vores følelser – det har jeg godt nok svært ved, men syn’s alligevel det gik, og at jeg havde noget rødt/glad med. T ringede nemlig hjem fra Tyskland søndag aften rigtig glad ! :-) Det var bare SÅ fedt ! Ja, der var noget rødt for glæde, men også orange/nervøs og gul/bange – selvfølgelig pga. deres lange busture og bilkørsel laaangt væk i Tyskland, med helt fremmede, uff. En angst der brød ud lørdag morgen, voldsomt ! Med vanvittige tanker, tanker jeg bare MÅ lukke inde, som pigerne ikke skal vide. (De har dem måske selv ?) Så godt, det var lørdag og jeg havde kæresten at fortælle til, og tude hos.
Så var der sort/irriteret ! Ja, jeg var sur da jeg kom, for posthuset havde låst døren for tidligt ! og så blev der sat noget vanvittigt musik på til at starte med (gruppen starter og slutter altid med musik).Grøn og brun, ked og trist. De farver vil jo altid være der ! I går var jeg hjemme hos min mor og fik kikket gamle billeder – fandt en del jeg slet ikke huskede, og det var både godt og skidt !For pokker, hvor er mange af de mennesker døde ! Ok, de fleste havde vel alderen, - men alligevel…Jeg havde også en træt farve med…Og så bombardementet af spørgsmål – puuhaa…

Jeg blev spurgt om jeg ville skrive et indlæg til kirkebladet, der hver gang har lidt om/fra sorggruppen.Jeg har HELT frie hænder, må skrive lige hvad jeg vil ! Det vil jeg gerne, men straks kom igen den der dumme hensynsbetændelse: ka’ jeg skrive, jeg er skuffet og meget ked af ikke at ha’ hørt fra J’s familie ?
At det er SÅ frygteligt og gør ondt når ”gammelkendte” folk vender ryggen til mig, ikke ser mig ?
Ved jo, dem der får bladet, bor i nærområdet og kender os, - det er trods alt et lille samfund her.