Selvfølgelig skal jeg vågne torsdag med en hals, der føles som om jeg har slugt 15 meter brændende sandpapir, af den grove slags, selvfølgelig! Typisk! Benægtede simpelhen at jeg var syg, og tog derfor på arbejde alligevel. Det skulle jeg ikke ha gjort, for det blev et levende helvede. Slæbte mig igennem dagen og da én af eleverne, hvis mor er alkoholiker, spurgte, om jeg havde "drukket for meget saftevand" (er det sådan mor siger derhjemme??), kunne det åbenbart også ses, at jeg ikke lige var helt mig selv.
Gik direkte i seng og sov som en sten og følte mig i den grad uretfærdigt behandlet. Hvorfor skulle jeg blive syg lige nu ? Lige meget hvordan jeg vendte og drejede det, ville det jo lyde som en dårlig undskyldning overfor skøjtefyren. Evigt dilemma :
Hvad er bedst ?
1. At aflyse, og dermed have stor risiko for, at skøjtefyren opfatter mig som uinteresseret ??
2. Gennemføre daten, med brændende hals, snotten ud af næsen og en rigtig "Jeg har feber"-ånde op i hovedet på ham ?

Hm, burde vist egentlig ikke være et dilemma... Ville jo aldrig kunne gennemføre punkt 2.