YES!! Rent faktisk skrev hundefar til mig kort efter jeg havde bandet over ham her i min dagbog. Han havde været med i et løb, så han havde ikke kunnet svare før nu, og han glædede sig til, og håbede, at vi stadig havde en aftale...Så lørdag morgen kl. ni stod mig og hundedyret total klar til at mødes med hundefar og hans vovse i skoven, og hundefar var sød..sød...sød...SØD!! Rigtig SØD!! Vi snakkede sku ganske godt sammen, havde mange fælles interesser, bl.a. for dyrene. Og så så han sku ganske godt ud ved siden af, så det var lidt af en kæmpe positiv overraskelse!!!
Da vi var gået hver til sit, var jeg selvfølgelig overbevist om, at han ikke var interesseret i mig. Det kunne simpelthen ikke passe, at jeg ENDELIG havde mødt en, som jeg rent faktisk fandt interessant, og som også fandt mig interessant. Så heldig plejer jeg bestemt ikke at være, og han skrev da heller ikke tilbage de første timer efter. Jeg TVANG mig selv til ikke straks at skrive til ham, men ventede pænt ca tre timer, så måtte jeg simpelthen vide besked, om han også var interesseret eller hvad. Han skrev ret hurtigt tilbage, at han meget gerne ville se mig igen!! JUBII!!!! Vi skrev lidt frem og tilbage resten af dagen igår, og aftalte halvt at mødes mandag aften.
Idag har jeg så (igen) ikke hørt noget fra ham. Han er åbenbart ikke den, der tager kontakten. VILDT mærkeligt, synes jeg godt nok. Hvis han er interesseret, hvorfor skriver han så aldrig som den første? Hvordan kan han overhovedet lade være, hvis han har det bare en lille smule som mig? Eller er det bare mig, der er helt overdrevent ivrig?
Han ihvertfald besluttet, at denne gang er det ham, der skriver først. Jeg skriver ikke til ham, før han har skrevet. Det skal vel ikke være mig, der starter kontakten hver gang... Så nu går jeg og glor på min mobil hver 10. sekund... SUK Den kærlighed...!