Skøjtefyren ringede fredag aften, men da jeg var temmelig beruset, var jeg heldigvis klog nok til ikke at tage telefonen :o)
Han ringede igen lørdag middag, men jeg turde ikke tage den. Hvor langt ude kan man være i en alder af 28 år ? ? Følte mig som en genert 16-årig med bumser og blev rigtig sur på mig selv. Fandme nej om jeg skulle miste en potentiel kæreste, fordi jeg var for genert til at snakke i telefon! Så jeg gik med rystende hånd og bævrende stemme ind bag lukket dør og ringede til ham.
Det gik selvfølgelig fint. Han var enormt nem og sød at snakke med og jeg fik sagt på en fin måde, at skøjtning nok ikke var den måde, jeg ønskede at fremvise mit væsen på, på en første date. Vi aftalte at snakkes sammen søndag med henblik på en mulig biograftur.
Men efter to dages druk var jeg søndag ikke lige i date-humør. Man føler sig knap så lækker med kvalmen siddende lige bag tungen. Så jeg skrev en sms, og foreslog at vi fandt ud af noget i løbet af næste uge. Den var han helt med på, heldigvis.
Tror godt han kunne være et hit, så der er noget at se frem til.

Den 22-årige fra i fredags har skrevet som en gal. Plus to andre fyre, som jeg åbenbart i min fuldskab har givet mit nummer i fredags. Så der har været gang i \"Jeg trækker mig pænt tilbage med tak for sidst\"-sms\'erne :o)
...Nu altid rart med lidt bekræftigelse.