Man kan nok ikke give mødrene skylden

Et liv i miniature
Cecilie Regi...
5 år siden
Så blev det sommer før ti...
Tue Omø (Jer...
3 år siden
En stille bøn
Bastian
6 år siden
Det er sjovt
Katrine Søre...
5 år siden
Jeg kunne også bare finde...
Kasper Lund ...
3 år siden
Dreamtime tæller får, dow...
Camilla Rasm...
1 år, 6 måneder siden
Onsdag - dagen profilen h...
Annabell Nie...
4 år siden
Tanker
Racuelle Hei...
6 måneder, 23 dage siden
Dagen er tiltaget med 3 t...
Hanna Fink (...
5 år siden
Min beskrivelse på livet
Shawn Cee (J...
2 år siden
Ballade med drillenissen
Carsten Cede...
3 år siden
Er god start så meget at ...
Kellany Bram...
5 år siden
Dejlig påske og stæren fl...
Mikala Rosen...
9 år siden
Koldt
Kenny Raun (...
3 år siden
Kun ti dage til konfirmat...
Michala Esch...
4 måneder, 3 dage siden
ny på litteratursiden
Tue Omø (Jer...
4 år siden
Inspiration eller fjolled...
Kellany Bram...
5 år siden
Jeg har smukke børn .

Den del af genetikken nægter jeg simpelthen at tage ansvaret for, det må deres mødre.

Tilgengæld har jeg også børn der får sig kærester der nærmest bor her, kærester som bestemmer sig til at blive syge klokken 2 om natten, kaste op ud over hele toilettet 4 gange på en nat, så jeg må stå og tørre op.

Børn som får et gavekort til en tatoo, tager med sin gamle far ind til byen for at få den lavet, opdager at hun allerede har brugt alle sine penge på kontoen på undertøj og vodka eller hvad de tøser nu bruger det skidt til, så jeg må til lommerne og "låne" hende lidt.

Den samme pige som naturligvis på forhånd havde undersøgt at Tatoo butikken havde åbent om lørdagen for så, at finde ud af når vi kommer derind , at det har den ikke.

Det er de samme piger der ved lige præcis hvad de vil når de vil og gør det, uanset hvad andre siger.

Samme piger som 20 minutter efter jeg har ryddet op får hele huset til at ligne Jerusalems ødelæggelse på en rigtigt dårlig dag.

Som bringer veninder hjem kl 02.00 natten og kommer ind til mig og siger jeg lige, endnu engang skal fortælle om dengang jeg gjorde det eller lige vise min nyeste tegning og som fortæller åbenlyst foran veninderne at de nok har verdens sejeste far, og overdænger mig med knus, så selv en gammel rotte som jeg bliver helt forlegen.

Eller en 21 årig datter der pludselig stopper for en fødselsdag med tårevædede øjne, fordi hun finder ud af at marsvinet er afgået ved døden og derfor lige skal have en ordentlig begravelse før vi kan fortsætte.

Som taber sin Cappucino ned på gulvet midt i Baresso på det mest pakkede tidspunkt og finder det morsomt.

Som synes det er hylende morsomt og vildt sejt , når de selvsamme veninder sender mig facebook beskeder med blinkende smileyer eller kalder mig gamle bandit.

Som på en tirsdag aften beslutter sig til at male sig eller klæde sig ud og som elsker at gå til koncerter og se deres gamle far spille, som også er med til et henlede min opmærksomhed på kvinder de synes lige netop måtte være det rigtige for mig.

Som bliver gravid for første gang som 15 årig eller for tusinde gang holder mig vågen med tårevædende historier om hvor dumme de selv er, at falde for netop den bestemte fyr og hvilket svin han er, efter jeg har hentet dem kl 04.00 fra en fest.

Som har venner der kommer hjem til mig og lige skal spille lidt musik med ham den gamle.

Kan det virkelig være rigtigt, at jeg skal tage ansvaret for den del af genetikken ?

Måske trænger de bare til en røvfuld, men bortset fra det overordenligt akavede og i øvrigt ret besværlige ved at give en 18 årig og 21 årig en endefuld.

Kan de nok føle sig rimeligt sikre på at den ikke kommer fra min side.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Man kan nok ikke give mødrene skylden er publiceret 02/12-2012 23:52 af Ace Burridge (Ace63).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.