11 år siden

Man kan nok ikke give mødrene skylden

Havørnen og Tigeren
Sylvia Ebbes...
10 år siden
Hvor skal vi hen?
Liza Abildsk...
9 år siden
Selektiv skriveblokering
Olivia Birch...
9 år siden
En mission i livet
Salomon
9 år siden
Julefrokost med at par sm...
Carsten Cede...
9 år siden
Mine tanker
Zein Ali (Bi...
3 år siden
Næste stop: skriverefugiu...
Syrene Hvid
5 år siden
Brug dit hjerte som telef...
Christalavis...
7 år siden
Dagens Danmark.
Ruth Christe...
7 år siden
Om at spise æbler som Bor...
Olivia Birch...
9 år siden
Og tænk engang, jeg flytt...
spinosi
10 år siden
!tdnevmO
Camilla Rasm...
15 år siden
Hundetræning
Chellepigen
10 år siden
En lørdag.
Michala Esch...
15 år siden
Dagen tiltaget med 1 time...
Hanna Fink (...
6 år siden
Flytnings-spænding, og li...
Kasper Lund ...
8 år siden
Lodret vask med rivejern
Victoria Wan...
9 år siden
Jeg har smukke børn .

Den del af genetikken nægter jeg simpelthen at tage ansvaret for, det må deres mødre.

Tilgengæld har jeg også børn der får sig kærester der nærmest bor her, kærester som bestemmer sig til at blive syge klokken 2 om natten, kaste op ud over hele toilettet 4 gange på en nat, så jeg må stå og tørre op.

Børn som får et gavekort til en tatoo, tager med sin gamle far ind til byen for at få den lavet, opdager at hun allerede har brugt alle sine penge på kontoen på undertøj og vodka eller hvad de tøser nu bruger det skidt til, så jeg må til lommerne og "låne" hende lidt.

Den samme pige som naturligvis på forhånd havde undersøgt at Tatoo butikken havde åbent om lørdagen for så, at finde ud af når vi kommer derind , at det har den ikke.

Det er de samme piger der ved lige præcis hvad de vil når de vil og gør det, uanset hvad andre siger.

Samme piger som 20 minutter efter jeg har ryddet op får hele huset til at ligne Jerusalems ødelæggelse på en rigtigt dårlig dag.

Som bringer veninder hjem kl 02.00 natten og kommer ind til mig og siger jeg lige, endnu engang skal fortælle om dengang jeg gjorde det eller lige vise min nyeste tegning og som fortæller åbenlyst foran veninderne at de nok har verdens sejeste far, og overdænger mig med knus, så selv en gammel rotte som jeg bliver helt forlegen.

Eller en 21 årig datter der pludselig stopper for en fødselsdag med tårevædede øjne, fordi hun finder ud af at marsvinet er afgået ved døden og derfor lige skal have en ordentlig begravelse før vi kan fortsætte.

Som taber sin Cappucino ned på gulvet midt i Baresso på det mest pakkede tidspunkt og finder det morsomt.

Som synes det er hylende morsomt og vildt sejt , når de selvsamme veninder sender mig facebook beskeder med blinkende smileyer eller kalder mig gamle bandit.

Som på en tirsdag aften beslutter sig til at male sig eller klæde sig ud og som elsker at gå til koncerter og se deres gamle far spille, som også er med til et henlede min opmærksomhed på kvinder de synes lige netop måtte være det rigtige for mig.

Som bliver gravid for første gang som 15 årig eller for tusinde gang holder mig vågen med tårevædende historier om hvor dumme de selv er, at falde for netop den bestemte fyr og hvilket svin han er, efter jeg har hentet dem kl 04.00 fra en fest.

Som har venner der kommer hjem til mig og lige skal spille lidt musik med ham den gamle.

Kan det virkelig være rigtigt, at jeg skal tage ansvaret for den del af genetikken ?

Måske trænger de bare til en røvfuld, men bortset fra det overordenligt akavede og i øvrigt ret besværlige ved at give en 18 årig og 21 årig en endefuld.

Kan de nok føle sig rimeligt sikre på at den ikke kommer fra min side.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Man kan nok ikke give mødrene skylden er publiceret 02/12-2012 23:52 af Ace Burridge (Ace63).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.