Hun ødelagde min dag

Ferieafslutning
Hanna Fink (...
11 år siden
Hopeless..
MysteriousGi...
12 år siden
Inspiration eller fjolled...
Kellany Bram...
12 år siden
Modtog bog fire og fem
JesperSB
3 år siden
Guds blinde øje.
Ruth Christe...
8 år siden
Fortiden er hård.
storm89
5 år siden
Hvad vil du være?
Marie Martin...
11 år siden
Hverdag igen
Michala Esch...
12 år siden
D. 26/10-2012
Louise Jørge...
12 år siden
I bussen.
Ruth Christe...
8 år siden
Dreamtime tæller får, dow...
Camilla Rasm...
8 år siden
Tomhed
Majtb
10 år siden
Mette og musik
Halina Abram...
7 år siden
Tudefjæset - Kasper Lund
Kasper Lund ...
9 år siden
Der er en sygeplejerske på afdelingen (lad os kalde hende x) som jeg absolut ikke kan lide. I de omkring to år jeg har kendt hende har jeg brugt rigtig meget energi på at lave lister over hendes gode sider, på at prøve på at være høflig ligegyldigt hvad hun sagde, på at ignorere hendes stikpiller osv, men i dag kunne jeg ikke holde facaden.

Der er mange rgeler omkring min kostplan, og for nogle vil de måske synes lidt dumme og meningsløse, men for mig er de vigtige. Jeg er ikke dum. Jeg kan godt se, at et måltid kan blive skubbet 10-15 min pga travlhed, jeg bliver urolig når det sker, men jeg accepterer det. Jeg kan godt se, at en ny kontaktperson kan blive forvirret over alle de regler, men jeg har fuldstændig styr på dem, så de kan jo bare spørge.

I dag var x min kontaktperson (hvilket i sig selv var forfærdeligt). Her er en liste over hvad der gik galt:
Morgenmad:
- Hun kom med maden, selvom jeg selv skal med op og hente den.
- Der var alt for meget.
- Det var den forkerte slags skål, ske og glas.
- Det var alm saft i stedet for sukkerfri.
- Jeg fik at vide, at det er forkert af mig bedst at kunne lide min yughurt uden noget drys.
Mellemmad:
- Glemte hun helt.
Frokost:
- 20 min forsinket.
- Hun kom med maden, selvom jeg selv skal med op og hente den.
- Selvom hun havde maden med, havde hun ikke taget mælken med, så den skulle jeg alligevel op og hente.
At et måltid ender i kaos kan jeg til nød klare, men tre i træk var simpelthen bare for meget. Jeg blev virkelig gal, hvilket bare gjorde, at x blev dybt fornærmet.

Så snart jeg havde spist min frokost forlod jeg afdelingen for ikke at skulle se hende igen resten af dagen. Det skulle jeg ikke have gjort. Jeg fik et kæmpe ædeflip, og selvom jeg prøvede ihærdigt kunne jeg ikke kaste op. Jeg har det helt vildt modbydeligt, heldigvis kunne jeg få en rigtig god samtale med aftenvagten. Hun siger, at det nok skal gå, men jeg er ikke nær så optimistisk.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Hun ødelagde min dag er publiceret 08/09-2009 17:18 af Linda Larsen (Lindala).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.