16.09.2016
Marianne Mar...
7 år siden
Romanprojekt, kunst, bog ...
Shirley Anke...
10 år siden
Hvor blev mit af?
roed
11 år siden
Katten, sofaen og jeg
Carsten Cede...
8 år siden
Spand med sand, der skal ...
Michala Esch...
6 år siden
Hele verden, healings-heg...
Camilla Rasm...
7 år siden
Gladiator skrivekursus?
Ida Hansen (...
5 år siden
Dagen idag virker langsom
Kellany Bram...
11 år siden
Stemme
Halina Abram...
6 år siden
Jeg har en plan
Halina Abram...
6 år siden
Alice, we are not in Wond...
Tine Sønder ...
12 år siden
Hund - hvad sker der...?
Michala Esch...
16 år siden
Danmarks skønhed
Halina Abram...
5 dage siden
Lykkedes at ride igennem ...
Regitze Møbi...
9 år siden
Skøre drømme og sovende f...
David Hansen...
1 måned, 27 dage siden
Er syg...og venter spændt...
Sylvia Ebbes...
10 år siden
Jeg kunne også bare finde...
Kasper Lund ...
9 år siden
Hadet til ham der ødelagd...
Musenmia
5 år siden
Dagen i dag er tiltaget m...
Hanna Fink (...
11 år siden
Så mange startsteder...
George Smile...
9 år siden
Onsdag - dagen profilen h...
Annabell Nie...
10 år siden
Årsdag
Mikala Rosen...
11 år siden
Det at blive mand
Ace Burridge...
11 år siden
Min røvfattige søster
Flickarocks
9 år siden
Sæsonpræget spisevaner 24...
Anna Gammelg...
1 år, 7 måneder siden
Når lykken holder ferie.....
Marlene Gran...
11 år siden
Kære natbog (I)
Olivia Birch...
9 år siden
Hverdag
Hanna Fink (...
5 år siden
Det første palindrom-år
Olivia Birch...
9 år siden
Stilhedens nåle
Tine Sønder ...
11 år siden
Under konstruktion
David Hansen...
1 måned, 13 dage siden
Lyden af livet
Hannah White...
8 år siden
poop
Regitze Møbi...
9 år siden
Før eller siden. Men det ...
Marlene Gran...
11 år siden
End og week
Martin Micha...
4 år siden
Konfirmation
Hanna Fink (...
11 år siden
Gavl malet efter 3 års sk...
Peter
9 år siden
Skizofreni, en status eft...
David Hansen...
2 måneder, 2 dage siden
D. 12.12.15
Racuelle Hei...
8 år siden
Åh den vrede, den vrede!
Bastian
11 år siden
Jeg ligger på arbejde, kan mærke pjækketarmen bule ud.. GC var hos sin tante i går, og drak sig virkelig fuld.. Han elskede mig, ville kysse, kramme, putte, knalde, giftes med mig, have børn med mig og det hele. Jeg var ubetinget ynglingshjælper - dejlig, smuk, fræk og ægte.. Han krammede på mig når han så chancen til det, holdt lidt for fast, men blev ikke vulgær af det, eftersom jeg havde sagt nej.. Holdt distancen skarpt, arbejdede med professionel mine på at få ham lagt i seng..

Jeg var i byen med Teak forleden.. Fik sat nye fælge og dæk på bilen.. Kan ikke huske hvorfor vi endte hos mig, men det var ikke desto mindre tilfældet. Vi bestemte os for at tage i byen. Shoppede lidt tøj til ham, hjem til mig og gøre klar. Han krammede mig på shoppingtur.. Vi Drak os fulde på hans regning. På sin egen galante måde klaskede han en tusse på bordet, og så tog vi ellers afsted..

Vi var rundt forskellige steder.. Jeg følte mig forkælet.. Drinks, holden i hånd og galanthed, som det sig hør og bør, når man er afsted i stiletter. Først Night Fever, så V22, så Hoppes, så Sams.

På Hoppes skete det. Behøver jeg næsten skrive mere?
Teak overhalede mig med en enkelt drink, og så fik jeg min tale!

Han har aldrig mødt nogen, der har ændret hans liv så meget, som jeg har. Han har aldrig mødt nogen, der har betydet så meget for ham, som jeg har. Ja, jeg havde ret i alle anelser med hensyn til frk. X. Alle sammen.

Jeg er den vigtigste person i hans liv, hans drømmepige!

Om han godt måtte kysse mig?

Selvfølgelig var talen meget længere end her gengivet. Og jeg græd. Jeg græd af lettelse, taknemmelighed, vrede, frustration og kærlighed.

Som med et trylleslag kom al den credit jeg har drømt om. Et kæmpe tak, en undskyldning større end rundetårn.

Jeg er ikke stærkere, sejere eller klogere, end at jeg smeltede gennem strømmen af tårer. Uha. Og græder endda lidt nu også, fordi jeg er rørt.

Han er ked af den forhistorie vi har. Right meget. For han mener at han har mødt mig for tidligt. Han ville først have mødt mig, når han havde fået styr på sit liv. Han tager hele skylden på sig, for at have ødelagt det hele.
Vores forhold, sig selv og mig også.

Han skulle have været bedre til at tage sig af, dengang, men hans eget liv stod i vejen for det. Han erkender blankt.

Han erkender lige så blankt, at frk x har været medspiller tilhans stress, fordi hun hele tiden skal bruge ham til et og andet.. Som han lige kan komme og fikse, mens han arbejder - eller burde arbejde..

Hans kamp nu, er at blive mere effektiv når han er på arbejde. Få mere fra hånden. Han jobber to steder, stadig, men det går i det mindste bedste med hans eget firma, efter de er flyttet fra Hellerup.

Han sang for mig på dansegulvet på Sams. En sang jeg ikke kendte, men som sagde noget om undskyld, og at han var ked af at han ikke kunne tage det hele tilbage.

Vi forlod Sams da de lukkede.. Gik mod hovedbanen.. Han skulle tisse da vi nåede Rådhuspladsen, så jeg gik lidt i forvejen.. Blev omgående passet op af en sprit stiv grønlænder, som kom lidt for tæt på og spurgte om jeg da ikke skulle med til morgenfest hos ham..

Teak kom gående med meget lange skridt, tog om mig, og vi fik afvist grønlænderen pænt. Han kyssede mig, og holdt mig tæt..

Hen til fodgængerovergangen, og mod Tivoli. Det begyndte at sile ned. Vi søgte ly i porten ved Tivoli. Han maste mig op mod tremmerne, holdt mit hoved mellem sine hænder og kyssede mig igen, rykkede på hænderne så de holdt om mig i stedet for, helt tæt.. Han blev driv våd, i sin skjorte..

Vi gik videre, da regnen stilnede af. Mine fødder gjorde fuldkommen absurd ondt, da vi fandt et tog.. Vi løb efter bussen, hvor jeg nåede at falde i søvn. Han vækkede mig. Vi stod af.

AV, AV og atter AV. Mine fødder!
Stor var befrielsen, da jeg kunne hive stiletterne af og træde ned på flad fod. Men hurtigt gik det ikke. Han endte med at bære mig den sidste tredjedel hjem.

Vi blev mødt af en meget glad hund. Vi gik i seng, kyssede lidt, puttede og så sov vi..

Han var forleden og overnatte igen.. Vi fik snakket.. Han kan huske alt han har sagt.. Og står ved det hele.. Også delen om, at han har mødt mig for tidligt.. At han ikke føler han kan være en mand overfor mig, fordi der mangler så meget, ifølge ham selv. Han kan ikke glemme vores for-historie.

Alligevel har han inviteret mig med til bryllup på lørdag, i morgen, hos en kollega.

Af yderligere goodies kan nævnes at han troppede op og startede min bil med en hammer forleden. Følte mig total hjælpeløs, og ovenud taknemmelig, da den valgte at starte efter et enkelt donk med hammeren..

Jeg har spurgt ham ligeud, hvad han vil med mig. Han ved det ikke. Jeg tror, at han ikke ved hvad han har, før han har mistet det, hvorfor skulle han ellers blive ved med at søge tilbage?

Vores mellemværende er blevet mindre, efter der er afskrevet dæk og fælge. Inden længe følger vinterdæk. Det hjælper alt sammen.

Jeg elsker ham.
Jeg bliver mere og mere klar over det.
Jeg er også udmærket klar over, at han er en idiot.
Det er ulogisk, jeg kæmper imod det bedste jeg kan, men det er ikke godt nok. For skal jeg være ærlig, jamen så er det jo desværre lige præcis ham jeg gerne vil have. I hvert fald lige pt. De fjorten dage der er gået, jamen de har været ubetinget gode.
Det er rimelig meget nederen, at de første fire fem linier i dette afsnit, følges ad.

Har helt glemt hvor jeg er.
Stadig på arbejde.

Og skolen starter på mandag..

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Hvis ægthed kunne måles i carat.. er publiceret 02/09-2011 09:26 af Sophie Hatter (Femininum).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.