17 år siden

Kan godt leve med at være

Once upon a time
Morten Aske ...
10 år siden
Sæl
Hanna Fink (...
9 år siden
poop
Regitze Møbi...
10 år siden
Hverdag
Hanna Fink (...
5 år siden
Skøre drømme og sovende f...
David Hansen...
2 måneder, 17 dage siden
Rocketman - Kasper Lund
Kasper Lund ...
8 år siden
D.25/3 - En ny start!
ListenToTheG...
11 år siden
Vent på mig
Halina Abram...
6 år siden
Personlig udvikling
Rud Stenfisk...
2 år siden
Rygestop
David Hansen...
2 måneder, 16 dage siden
Jeg er blevet Morfar
Poul Brasch ...
7 år siden
Sidste nyt.
Hanna Fink (...
3 år siden
Glaskuplen
David Hansen...
3 måneder, 13 dage siden
Er kreativt værksteder me...
Simone Reinh...
1 år, 2 måneder siden
Forandring
Hanna Fink (...
9 år siden
Alice, we are not in Wond...
Tine Sønder ...
12 år siden
Onsdag
Hanna Fink (...
10 år siden
Gode dage forud
David Hansen...
1 måned, 23 dage siden
Kan jeg mon lære at elske...
Neola
3 år siden
Kaos?
Per Z
10 år siden
ser, lytter og styrer
Sune Yttesen...
6 år siden
Ferie
Hanna Fink (...
10 år siden
Stil, grill og musik
Martin Micha...
4 år siden
Hvorfor er jeg så vred?
Neola
3 år siden
Hvis jeg havde tid.
Jytte Westen...
10 år siden
Mandag kære mandag.
Malene Hahn
8 år siden
Døde dun
Tine Sønder ...
11 år siden
en dum kælling ! Fik også at vide at jeg skulle være spion, end en dum taxachauffør ;-D

Hele optrinet startede med at jeg blev hivet ud af sengen kl. 20.00 da min mobiltelefon ringede. Claus og jeg var gået tidlig i seng, da vi begge var trætte og pudsigt nok, også begge ramt af hovedpine. Det var en kollega som ringede. Endda en som jeg som ikke umiddelbart ikke kan sætte ansigt på, da det ikke var vognmanden selv, og jeg ikke er klar over hvem han har ansat om natten. Nå men denne chauffør fortalte at han havde været vidne til hvordan en kvinde havde prøvet på at fratage min far hans hund, og hvordan de mere eller mindre havde været oppe og slås om retten til den. Jeg var ikke et sek. i tvivl om hvem denne kvindemenneske var, og kom straks i tøjet. Takkede mange gange for opringningen, og kørte med hast ind til min far.
Han så noget forundret ud over min pludselige indtræden, men også lettet. Påhænget som jeg havde tippet til at være ” kvindemennesket ” sad ganske rigtig inde i stuen, og så bestemt ikke glad ud ved synet af mig. Han bad hende om at gå så han kunne lufte hunden, men hun gjorde ikke det mindste antræk til at ville rejse sig. Jeg sagde, at jeg synes at hun skulle efterkomme min fars ønske, for ellers ville jeg tage hende i hoved og røv og smide hende ud, som jeg tidl. havde gjort. Min far, som den konfliktsky person han er, skyldte sig ud af døren med hunden.
Hun indvillige om end modvillig i at jeg ringede efter en vogn, samtidig hun kom med en længere redegørelse for, at hun havde fået lov til at låne hunden med hjem til dagen efter. Meget kan man bilde mig ind, men at min far frivillig ville lade hende ” låne ” hende hunden, skulle hun længere ud på landet med. Hun gik ( af sig selv ) udenfor for at vente på taxaen. Så fra køkkenvinduet at hun stod og spejdede efter min far, og gik så også derud. Det var ved den lejlighed at det med spionen kom.
Jeg gik min far i møde. Kender jo hans vante hundelufte tur. Han klagede over svimmelhed i forbindelse med ny medicin. Jeg overtog hunden og vi gik stille og rolig hjemad. Han fortalte at hun havde ringet og spurt om hun ikke måtte komme og se til hunden. Min far har til tider følelse af ensomhed, og givet hende lov til besøg. På et tidspunkt havde hun ydret sig ønske om at låne hunden med hjem, så hendes ” nye mand ” kunne se den. Det havde han SELVFØLGELIG afslået. På et tidspunkt havde hun så bestilt en taxa, da hjemmeplejen ville komme med medicin til hende. Min far ville i den forbindelse lufte hunden. Hun var sammen med hunden gået udenfor imens han fik overtøjet på. Da taxaen kom, prøvede hun at ” kidnappe ” hunden. Chaufføren som straks fangede situationen, nægtede at tage hund med i bilen, og fik via centralen fadt i mit mobilnummer.
Da vi ( min far og jeg ) var vel hjemme i stuen igen, ringede ” påhænget ”. Hun svinede mig verbalt til, kaldte mig kælling,og beskyldte mig for at være arrogant og bestemmende. Hun sagde også, at hendes besøg ikke var med bagtanke, og at hun havde medhør på. Hun havde det godt med hendes ” nye mand ” og manglede ikke noget. Min far var hurtig i optræk og spurte om han så ikke kunne få de 200 kr. tilbage som hun havde lånt, hvis hun ikke manglede noget. Hvorpå at hun smækkede røret på ;-D

Jeg har aldrig kendt nogen som kan få ” mit pis ” i kog som hende. Hun kan ved blot navns nævnelse få sider frem i mig, som ellers ligger mig fjern. Jeg er fuldstændig ” kold i røven ” over at skulle smide hende ud i rendestenen, og lade hende rådne op. Det kan godt virke skræmmende at jeg også indeholder sådan en side, men samtidig ved jeg også, at grunden dertil er at jeg bekymre mig og vil beskytte min far.

Jeg vil ind og strække ryggen ud inde i sengen. Har haft blylodder hængende siden weekenden med de lange vagter.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Kan godt leve med at være er publiceret 19/12-2006 06:57 af Turid Nielsen (Tasma).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.