Var nær aldrig kommet op i morges.

Kvalme og nedtrykt stemning over at have endnu en kedelig dag at se frem til.

Fire minutter før afgang, kom jeg op. Tøj på, afsted.

Sad svimmel på min pind i et par timer, og stirrede på min skærm. Lavede nogle beregninger. Gik i produktionen og blandede noget pulver.

Tilbage til skærmen og svimle videre, kombineret med skræmmende kvalme, og almen nedtrykthed.

Gav mig til at regne. Det hjalp lidt at prøve at koncentere sig, selvom det ikke var meget det gav. Overlevede på en eller anden måde dagen, selvom jeg ni gange nåede at rejse mig for at spørge om lov til at tage hjem.

Nåede ni gange, at ændre kursen til køleskabet, hvor jeg fik hentet noget næring.

Mathilde Kakaomælk har afgjort betydet at jeg ikke er taget hjem fra praktik i dag!

Kom endelig hjem og gik direkte i stalden.
Gav hoppen den helt store tur, denne gang med mine egne ting.
Hun er begyndt at smide vinterpelsen. På et tidspunkt var der så mange hår i luften, at det helt glitrede i solstrålerne. Faldt i staver. Det var ret fint.

Fik hende longeret og sat ind på plads igen. Sadlede kusinens hest op, og fik skridtet ham varm til hende. Var forbløffet over hvor nemt jeg kom op. Plejer at skulle bøvle med at få mit stive ben helt op til bøjlen, men i dag var det ikke et problem. Til gengæld var bagdelen et problem! Popo'en er skrumpet i sådan grad, at det næsten gjorde ondt at sidde i sadlen!
Æv!

Omvendt - NØEJ hvor skal der bare rides, så den kan komme til at strutte lidt igen!! Der skal slås et slag for rumpemusklerne, simpelthen!

Kusinen kom, jeg hoppede af og gik ind.

Ind og tænke på sofaen.

Tænke på hele mit eventyr i København.
Som startede med Nus. Nus som aldrig helt... Tja.. Nus var Nus..! Men noget skræmmende har dog slået mig..
For efter Nus kom Crush! Det er hans skyld at jeg nu har mit tv og mit surround-sound.
Efter Crush kom Nus tilbage. Nus nåede aldrig rigtig helt derind i hjertet.
En måned efter jeg havde droppet Nus, kom Teak.
Det er hans skyld at jeg har bil, indirekte også hans skyld at jeg har lækker linse til mit kamera og ekstern harddisk.

Jeg elsker mit tv og mit lydsystem. Og jeg bliver rigtig glad for linsen - har allerede taget nogle vildt fede billeder - og den eksterne harddisk købte jeg overvejende fordi jeg så slap for at pensionere den bærbare computer. Bilen har jeg fordi jeg er i Jylland og skal bruge den. Min oprindelige plan var at sælge den - men jeg kan mærke at jeg da vist har lyst til at beholde den.

Alle tankerne om hvad jeg har pga mine drengebekendtskaber, ledte mig hen til tanker om usikkerhed omkring mig selv - hvem jeg egentlig er, når jeg skraber alt det af jeg har "samlet op" på vej hertil hvor jeg sidder nu.

Inde under det hele er jeg stadig. Jeg er hestepige. Jeg havde et lækkert kamera inden jeg mødte mine drengebekendtskaber, så den holder ikke helt - og dog - for Snut og Bedste Ven fik spejlrefleks - og så var jeg ganske enkelt nødt til at følge med. Gear!
Jeg elsker mit tv, for jeg elsker at hygge mig med film. Jeg elsker at få historier fortalt på den måde.
Jeg hører dårlig musik. Min musiksamling på min iPhone er noget af det mest private jeg har. Der ligger alt fra Celine Dion over Bryan Adams og Kim Larsen. Den senest indkøbte er med Four Jacks - Mandalay.

Det er brudstykker af mig alt sammen, selvfølgelig er det svært at ridse op her det hele - men jeg håber alligevel det giver mening.

Jeg er gået igang med at indse - eller prøver at overbevise mig selv om - at det er okay at være mig. At jeg ikke skal leve op til noget andre er, for hverken at passe ind eller blive lykkelig. Jeg har det fint nok med at være mig - men fordi jeg har været så forskellig fra de mennesker jeg har mødt, har jeg forsøgt at tilpasse mig for at passe ind. Igennem materielle ting, for det er langt den letteste måde at gøre det på - specielt når jeg har haft så relativt let ved at tjene penge til det.

Jeg tygger på en tanke pt der går på at jeg skal tilbage til København for at gøre mit studie færdigt. Jeg vil skabe mit eget hjem og mit eget liv, og det tegner allerede rigtig godt, lige bortset fra at selve adressen stadig mangler - men jeg er fortrøstningsfuld, for det er stadig "kun" april måned. Jeg når det. Om ikke andet får jeg et værelse et sted, og leder videre.

At ringe til Teak for at høre til det mellemværende vi har, virker underligt. Jeg har ikke lyst til at kontakte ham. Det må vente. Han har mit kontonummer og tingene ville virkelig være lette, hvis han bare overførte hele balladen på én gang, hvis jeg kun skulle udveksle ting med ham én gang og så var det ellers det. Jeg aner ikke hvad hans plan er - men umiddelbart er min plan helt klart, at søge væk derfra. På nuværende tidspunkt virker ferien som en rigtig dårlig idé, ikke noget jeg har brug for at gøre for ham i hvert fald.

Jeg har et stort, varmt hjerte og af og til får det lov til at løbe godt og grundigt af med mig. Det er det der er sket denne gang, i forhold til Teak, så nu tror jeg at der bliver slikket sår. Er minimalt på facebook, orker ikke at se hans ansigt på chatoversigten - men sletter ham ikke før jeg har fået hvad han skylder. Eksen er derimod blokeret. Hele omgangen ryger når han har betalt regningen.

Hver gang jeg får en fyr, stiller jeg ingen krav for at undgå at blive skuffet. Jeg har selvfølgelig lært noget af den her omgang - blandt andet at der skal stilles krav. Jeg gider ikke uafsluttede forhold, overhovedet. Derfor vil jeg have Teak ekspederet, for jeg vil ikke være ekskæreste nr. 2 i hans liv, som gør livet surt for ham. Talte med kusinen om, at så længe ekskæreste nr 1 er der, får han aldrig et længerevarende forhold.

Stressen ser ud til at skulle blive i maven endnu.
Morgenerne er helt klart de værste, er spændt på hvornår jeg mon får lyst til at spise morgenmad med mig selv igen! Jeg har ikke gjort det nu foreløbigt i en måned.

Klokken er 22, og jeg er stadig vågen.
Kan ikke huske hvornår det sidst er sket.

Til sidst - inden jeg overgiver mig og falder i søvn, vil jeg gerne sige tak for de kommentarer jeg har modtaget på det seneste. I forhold til forholdsafslutning med Teak og ikke mindst stressen - særligt dem jeg modtog i forbindelse med "..Ellers dør du", der var nogle meget fine ord imellem, og jeg er jer alle meget taknemmelig.

De bliver læst og ryger direkte i hjertet.
Det er rart at I er derude og følger med - det føles helt som en ekstra familie der springer til, når nøden er størst..

Tak for alle jer, jeg håber i fortsat vil blive hængende..

Og for nu, herfra, med kø-brøl som eneste baggrundsstøj, godnat..

Tak for i dag..

Kærligst
Femi