Kære dagbog.

Jeg har jo lovet at hjælpe hende pigen fra vietnam..altså der er jo to søstre på mit arbejde. nå men det er hende søsteren der arbejder i en anden afdeling. hende som spørger mig om jeg har en kæreste, næsten hvergang vi snakker...hende som ville ha et billede af mig..mobilnummer..også videre...

vi fik aftalt en dag jeg skulle hjælpe hende..hun sagde også at hun ville give mig noget papir..flette arbejde..aner ikke hvad det var hun mente..og hvorfor hun ville lave det til mig...det suste lige over mit hoved...

nå men da vi så var ved at gå tilbage til arbejdet, spurgte hun om min højde...jeg sagde at jeg var 188 høj..og hun sagde at hun godt kunne bruge lidt af min højde..nu er det jo ikke sådan, at jeg altid render rundt med et svar på lager..tiden var heller ikke til det..havde jeg haft 10 sekunders betænknings tid mere, ville jeg jo nok ha kommet op med et bedre svar...jeg skulle selvfølgelig ha sagt " jo da, jeg har omkring 20 cm du kan låne" ;) nu er hun jo lidt kysk så det er måske godt det samme hehe.

Det søde svar ville ha været, jo hvis jeg måtte låne lidt af dit søde ansigt...

Det kedelig svar ville ha været, nu betyder højden vel ikke noget.

jeg fik ikke rigtig nået at sige noget, det hele gik jo så hurtigt.