Kære natbog (VI) – de drømme vi aldrig nævner

Hr Solsort
Peter
8 år siden
Begrav et sædekorn
Camilla Rasm...
9 år siden
Lykken er en svinerøv
Regitze Møbi...
9 år siden
Kreativitet overtager
Christacia
9 år siden
Karma is a bitch
caeciliaskov
7 år siden
3 hjullers cykel
Halina Abram...
6 år siden
Godt Nytår
Hanna Fink (...
4 år siden
Forandring
Hanna Fink (...
9 år siden
Hurra!
Halina Abram...
6 år siden
Dagen idag virker langsom
Kellany Bram...
11 år siden
Det her har jeg aldrig skrevet om før, endsige sagt til nogen.
En enkelt gang har jeg hørt en veninde sige noget, i en bisætning, som jeg ikke fik spurgt nærmere ind til. Men jeg har aldrig glemt hendes ord. Hun talte om et eller andet, som var aldeles rædselsfuldt, og tilføjede så: "ligesom når man drømmer man har sex med sin far." Og, bare for at få det helt på det rene; det er ikke drømmer som i 'ønsker', men som i, just præcis, drømmer.

Egentlig undrede hendes ord mig ikke. Det har jeg jo selv prøvet - flere gange, end jeg bryder mig om at tænke på.

Når jeg vågnede efter sådan en drøm, var det med en klam fornemmelse i kroppen, som var svær at ryste af sig. De dominerende følelser var skam i forskellige afskygninger, men allermest følelsen af at være afmægtig og lille og blive udnyttet langt ud over egne grænser. Oscar Wilde har engang sagt: "Alt handler om sex, undtagen sex - det handler om magt." Og personligt tænker jeg, at det er magt, som er på spil her. Det kan jeg sige med en vis overbevisning, for jeg mistede min far for 11 år siden - og siden da, er drømmene forsvundet fra det natlige repertoire.

Det skal nævnes, at jeg aldrig har været udsat for overgreb; hverken fra nære eller fremmede. Min realitetssans har ikke de store brister og hvad jeg end måtte tænke, føle eller drømme, skræmmer mig ikke - jeg tager det til mig. Det normale har vidtstrakte grænser, når det foregår inde bag pandelapperne. Vores frygt, drømme og følelser, hvad enten vi deler dem med hinanden eller ej, er også alle de andres frygt, drømme og følelser.
Vi er
åh, så
ens

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Kære natbog (VI) – de drømme vi aldrig nævner er publiceret 11/11-2014 14:31 af Olivia Birch (Humlebi).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.