En aforisme er et som regel kort udtryk, der på en overraskende måde udtrykker en tanke eller erfaring, for eksempel ved hjælp af en modsætning eller et billedligt udtryk - fx "Af skade bliver man klog". Gruk er en særlig type af digte, typisk korte visdomssentenser på rim med en rem af humor. Opfundet af Piet Hein i 1930'erne. Han skrev mange tusinde indtil sin død i 1996. Nogle har set ordet som en sammentrækning af "grin" og "suk", men han mente selv, at han havde grebet ordet ud af luften.

Blandede tekster er alle de tekster, som ikke rigtig passer ind i en af de eksisterende kategorier på Fyldepennen. Det er med andre ord alt muligt blandet mellem himmel og jord. Kategoriens formål er at kunne publicere tekster som falder lidt udenfor alle andre kategorier, dog er der alligevel grænser for hvilke tekster der kan publiceres. Vi publicerer fx ikke blogindlæg, afhandlinger eller artikler af mere journalistisk art m.v. - tekster til publicering på Fyldepennen skal have relevans af forfattermæssig karakter. Personlige indlæg som med fordel kan placeres under dagbøgerne bør ikke publiceres under læsesalen.

Digte er ordkunst, også kaldet knækprosa. Digte er ord som er sat sammen ud fra primært æstetiske valg for at formidle en følelse eller en holdning eller en fortælling. Digtes virkemidler kan blandt andet være rim, halvrim, bogstavrim, rytme, uventede eller usædvanlige ord, fx metaforer eller kenninger, gentagelser og omkvæd, ord brugt i en overraskende sammenhæng eller lydefterlignende ord. Længere digte kan deles op i strofer og vers.

Et essay ligger tæt på den specielle danske artikelgenre kronikken: et personligt udgangspunkt i en aktuel problematik. Genren indeholder gerne noget personligt, konkret, alment og abstrakt. Et fint essay er en skønsom blanding. Essayet er en blandingsform, hvori fakta/oplysninger kan formidles ved hjælp af alle skønlitterære virkemidler; indholdet er hentet fra virkeligheden og dagligdagens oplevelser og erfaringer, men formen kan være højstemt. Formen er søgende og åben med en grundstemning af fortrolighed og invitation til fælles undren. Personlige indlæg som med fordel kan placeres under dagbøgerne bør ikke publiceres under læsesalen.

Eventyret er i sandhed den genre, hvor alt kan ske. Ordet eventyr betyder oprindeligt en spændende oplevelse (som det engelske ord adventure). Men nutildags kommer vi i højere grad til at tænke på den litterære genre, når vi hører ordet eventyr. Eventyret er en fiktiv tekst som næsten altid ender lykkeligt, og er oftest også temmelig forudsigeligt. Der er visse træk, som næsten altid går igen i både folke- og kunsteventyr. De kendteste træk er vel nok indledningen "Der var engang..." og afslutningen "...og de levede lykkeligt til deres dages ende." En fabel er en fortælling, ofte satirisk og moraliserende, med dyr som hovedpersoner. Planter eller ting anvendes også i enkelte fabler som hovedpersoner. De er meget karakteristisk - selvom det er dyr, planter eller ting - udstillinger af menneskelige dårskaber.

Fantasy er en fiktionsgenre, der beskæftiger sig med at skabe en alternativ verden, oftest med en tilstedeværelse af magi, fabelvæsner eller andre overnaturlige elementer - og foregår typisk på jorden i et univers hvor alt kan ske. Den nok mest berømte alternative verden er J.R.R. Tolkiens univers Arda, hvor blandt andet Ringenes Herre foregår. Der er adskellige former for fantasy, fx high, low, heroic, urban, science, dark fantasy blandt mange flere. Fantasy er der, hvor alle kan blive til alt eller intet, og stedet, hvor man hives ind og ikke slippes, før fortællingen er færdig.

Du går måske og funderer over hvordan verden er skruet sammen eller hvordan den er opstået, hvorfor en humlebi kan flyve, selvom det rent fysisk ikke burde være muligt, hvilken funktion vi mennesker udgør på kloden og så videre. Personlige indlæg som med fordel kan placeres under dagbøgerne bør ikke publiceres under læsesalen. Digte hører ikke til i denne kategori.

Emnerne valgfrie, men skal selvfølgelig omhandle noget som 3-8 årige kan forstå. Det kunne eksempelvis være fødselsdage, søskende, kæledyr, ferier med far og mor, barnets første dag i børnehave/skole og så videre. Længden på historierne kan variere meget. Er det en lang historie, kan du eventuelt dele den, men bedst er det, at historierne er afsluttet.

En klumme var oprindeligt en betegnelse for en side eller en spalte i en trykt bog eller avis - jf. latin (sprog): columna (søjle). I dag bruges udtrykket mest om en fast, tilbagevendende kommentar i en avis, oftest skrevet af den samme journalist eller forfatter – benævnt en klummeskribent. En af de mere kendte, fiktive klummeskribenter er Carrie Bradshaw fra tv-serien Sex & the City. Klummen kan indeholde alt lige fra parforhold, højtider, traditioner, børn, følelser, nutidens unge, den nye mobiltelefonkultur og så videre. Det er kun fantasien der sætter grænser for hvad klummen kan indeholde. Personlige indlæg som med fordel kan placeres under dagbøgerne bør ikke publiceres under læsesalen.

Kortprosa er en skønlitterær genre (som novellen, dog meget kortere) og beskriver normalt et enkelt handlingsforløb med en hovedperson. Kortprosa kan defineres ved blandt andet at den er meget kort (typisk mindre end 8-900 ord på Fyldepennen), der anvendes ofte showing (show, don't tell) i stedet for fortælling, den fremstår ofte gådefuld, øjebliksfikseret og slutningen er ofte uafsluttet. Desuden foregår den inden for et begrænset stykke tid, typisk som et øjebliksbillede - altså ikke over flere dage. Et godt råd når man skriver kortprosa; fat dig i korthed og vær specifik. Husk at kortprosa IKKE er filosofi eller essays-lignende tekster.

En livshistorie er en længere beretning om vigtige begivenheder i en persons liv, fx oplevelser, hændelser, alt lige fra glæde til sorg og til tider også tragiske hændelser. Til forskel fra den objektivt beskrivende biografi er en livshistorie en subjektiv fortolkning. Det kan være personens egen, tilbageskuende fortolkning af, hvad der var formende for vedkommendes karakter. Eller det kan være andres fremhævelse af en sammenhængende skæbne, som har ligget bag personens tilværelse, dens valg, dens fejl og dens gode gerninger.

Novelle betegner en kortere episk fortælling, der normalt beskriver et enkelt handlingsforløb eller situation og ofte har en iøjnefaldende slutning. Den omhandler gerne selve vendepunktet i karakterernes liv (i opposition til fx romanen der både kan omhandle tiden før og efter), og der er typisk få personer. Desuden foregår den inden for et begrænset stykke tid. En novelle skrives derudover enten i 1. person (jeg) eller 3. person (han, hun). Typisk mere end 8-900 ord på Fyldepennen.

Noveller skrevet enten til børn og unge under 17 år eller skrevet af dem selv. Novelle (italiensk novella: nyhed) betegner en kortere episk fortælling, der normalt beskriver et enkelt handlingsforløb eller situation og ofte har en iøjnefaldende slutning. Den omhandler gerne selve vendepunktet i karakterernes liv (i opposition til fx romanen der både kan omhandle tiden før og efter), og der er typisk få personer. Desuden foregår den inden for et begrænset stykke tid. En novelle skrives derudover enten i 1. person (jeg) eller 3. person (han, hun).

Et rim er en gentagelse af identiske eller lignende lyde i to eller flere forskellige ord og anvendes ofte i poesi og sange. Et vers er en kort afsluttet del af en tekst, oftest poesi. Vers kommer af latin "versus", som betyder "vending". Forvirrende nok kan vers betegne to forskellige ting i et digt. Den oprindelige betydning er "linje", men i daglig tale bruges betegnelsen vers oftere om det, der i fagsprog hedder en strofe, nemlig et afsnit bestående af et antal tekstlinjer – almindeligvis 4-8, men det kan være helt ned til en linje og meget langt op. Et digt (eller en sang) indeholder sædvanligvis flere vers (strofer). Normalt skrives vers med meget kortere linjer end prosa.

En roman er en længere, digtet prosafortælling som gerne udgives som egen bog. Som regel skildrer romanen menneskers liv og skæbne i en række handlingsforløb over længere tid, oftest med en gennemgående hovedperson. Vægten kan variere fra ydre begivenheder og miljøskildringer til at koncentreres om det sjælelige og karakterudviklingen. Lige fra begyndelsen har forskellige forfattere eksperimenteret med formen på romanen, og der findes derfor ingen faste regler for hvordan en roman skal se ud. Nogle typiske træk er dog at romanen er i inddelt i kapitler, har en eller flere hovedpersoner, beretter en opdigtet historie og har en definitiv afslutning.

Sjove, finurlige eller måske direkte pinlige hændelser - ja, du har måske engang hældt sovs ned i skødet på din kommende svigermor, eller du har måske snakket med en person, som i virkeligheden var en helt anden, end du troede. Små personlige beretninger fra dit liv, som du synes at andre skal læse - og husk nu at der skal være lidt til smilebåndet. Personlige indlæg som med fordel kan placeres under dagbøgerne bør ikke publiceres under læsesalen. Digte hører ikke til i denne kategori.