Det er ikke skrigene, der løsriver ham og får ham til at bevæge sig, får ham til at handle, men det lille smil, der pludselig er dukket op på de læber, der tidligere havde formet ord og lovet, at ingen ville komme til skade. Dette er skade. Dette er så meget skade. Skrigene fortsætter, mens han løber mod dem. Smilet forsvinder ikke. Han nyder det. Det er det, smilet betyder. Og fare. Han når dem, inden lungerne på jorden kan nå at tage luft ned til flere skrig, og sammenstødet får dem alle til at falde. Smilet forsvinder, men kortvarigt.