Det regner. Hun er våd. Døren smækker efter hende og hun slår ham, hårdt. For en gangs skyld er han uforberedt på slaget og falder ned af taburetten. Grønt linoleum med rødt blod set helt tæt på, et af de billeder der på mystisk vis står så klart.
Hun råber et eller andet, hysterisk så hendes stemme er forvredet, ugenkendelig næsten. Nogen gange er hun mere et dyr end hans mor. Nogen gange er tit.
Han kan se køkkenvinduet nede fra gulvet, det skinner. Kalder. Han havde en gang en fugl, han rejser sig langsomt op, smiler og glæder sig.