Sød historie som fungerer fint med konflikt og god løsning.
I en så kort tekst bliver der jo god mulighed for nærlæsning, og det er vel en del af ideen. Jeg har under læsningen en lille smule problem med synsvinkelforskydning, som jeg vil forsøge at udrede, hvis jeg kan. I sætningen "Han kiggede op mod killingen i det høje fyrretræ" må "Han" være den femårige, som på det tidspunkt selv er oppe i træet. Der er så ham, der kigger op på katten og samtidig fortælleren, der kigger op på ham og beskriver, hvad han derefter gør. Fortælleren har, som jeg ser det, "hun's" synsvinkel (moderen er det vel). Jeg var imidlertid i starten tilbøjelig til at "give" "Han" synsvinklen, fordi startreplikken følges af den nævnte sætning med "Han" og beskrivelsen af "kiggede op". En sådan konstruktion fornemmer jeg man ofte bruger netop til at angive synsvinkel.
Håber det ikke blev for forvrøvlet. Som nævnt er det eb meget lille detalje, som du selvfølgelig bare kan ignorere. Men måske kan du bruge det til en overvejelse?
Jeg nød læsningen.

Jeg har nu kommenteret samtlige 16 bidrag. Jeg kan se, at der derudover ikke er ret mange kommentarer. Jeg kan også se, at tidligere skriveøvelser lider af det samme. Helt ærligt: hvis der ikke bliver kommenteret, er skriveøvelser obsolete. Og efter min mening skal kommentarer ikke være ros/ris, men oplæg til diskussion af alle de overvejelser, man kan have, når man skriver.

En rigtig sød historie. Jeg kan godt lide hvordan det kommer til udtryk hvordan barnet holder fokus på han har reddet killingen og ikke overvejer hvor farligt det kunne være for ham selv hvis han ikke blev grebet.

Jeg vil dog sige jeg var lidt forvirret først hvem der var fortælleren. Jeg kunne måske godt have tænkt mig et hint fra starten om det var den 5-årige som kravlede oppe i træet.

VH. Maria

Tak til kommentatorer. Især for synsvinkel diskussionen.
Jeg havde selv en tredie uvildig iagtager i tankerne, som rapporterede hvad der skete, Men det er åbenbart ikke så indelysende som jeg selv finder det ;-)