Overraskende frem for alt (og flot klaret at der kan opstå en overraskelse på så få ord). Derudover er der nogle fine billeder i teksten, og et ord som nektardruknet giver teksten en ekstra klang af poesi, som jeg godt kan lide. Negativt: Ordet Wuuushh måske.. Men jeg er heller ikke god til lydord.

Mvh Brian

Hej Mikala

Jeg læser det her som en tekst, der kunne minde om et udvidet Haiku digt, men også om en koncentreret allegori. Fortælleren sætter scenen op med korte sætninger, der minder om regibemærkninger. Det er en meget kontrollerende fortæller, der ved lige hvor tingene skal stå og hvad der skal ske (døden venter), hvilket bidrager til fornemmelsen af allegorisk parabel. Jeg føler mig ikke bundet til en bestemt tolkning, men bemærker dog det prosaiske ved gråspurvene, der er to og ikkebeskrives nærmere, og det poetiske ved den enlige sommerfugl, der beskrives som nektardruknet: den har fundet noget særligt der, som kunne være "det skønne", eller blot kunsten og poesien. Som sagt føler jeg mig ikke bundet af lige den tolkning, men får bare lyst til at fabulere med.
I den gråspurveagtige virkelighed hersker døden i form af en dykkende rovfugl. I poesiens verden flyver man, som sommeruglen, videre.

Et par steder er jeg i tvivl om du rammer det præcise sprog. Når jeg læser "en sky for solen" er jeg tilbøjelig til at opfatte det bogstaveligt, altså som en sky, men den går ikke hurtigt for solen. Det skal altså læses som en "sky" som metafor for rovfuglens skygge, men det halter lidt for mig. jeg har også lidt problemmed gråspurven, der forsvinder i et "glimt". Det virker på mig næsten som om den så forsvinder "på en overnaturlig måde", men meningen er vel, at den flygter helt prosaisk?

Jeg nød læsningen og mine små kritiske bemærkninger er kun flueknepperi.

Hovsa! Ups! der kom jeg vist lige til at læse forkert.

"En gråspurv mindre, den anden forsvinder i et glimt."

Altså en gråspurv tilbage på lokationen, den anden forsvinder i et glimt som rovfuglens bytte. Først læste jeg "En gråspurv mindre" som "pegende på" den, der forsvandt, så det var den, fuglen ikke tog, der flygtede, og derved forsvandt i et glimt.

Er det bare mig, eller er det ikke sprogligt helt præcist?

Jeg vil også stadig undre mig over, at den ene spurv skulle blive tilbage og ikke skræmt tage flugten. Men læser jeg også her forkert.

Håber du ved, at jeg går så meget i detaljer, fordi du jo helt tydeligt er en rutineret skribent, der netop arbejder med detaljen. Kan du ikke bruge mine betragtninger, ser du bare bort fra dem.

Den er lykkedes fint synes jeg, - men spiser gråspurve sommerfugle? De er da planteædere tror jeg. Jeg læste den som en gråspurg tages af høgen og den anden smutter væk.

Hej Mikala :-)
Flot, dramatisk historie. Meget handling på få ord. Dog 'lider' din sædvanlige skrivestil under kravet om ordknaphed. Man fornemmer, at der er blevet luget ud i ordene 'klip en hæl og hug en tå', for at holde sig på de 55 ord. Så det bliver sådan lidt staccato-stil-agtigt. Men som sagt: Meget drama på få linier :-)
D (Der lige kunne overskue at skrive en lille ting på 55 ord, inden hun suser videre ud i verden ;-))

Hej Mikala.

I betragtning af de få ord, der er til rådighed virker din fine historie utroligt helstønt og afrundet
Flot minidrama-

Vh. Pia H

Hvis ellers katte kunne sidde på hug, kunne Sandra være den, der åd spurven. Det ville have givet et ekstra twist :-)
Kan godt lide det præcise sprog og den eksplosion, der pludselig forekommer i teksten med skyggens styrtdyk. For mig passer 'wuuuusch' fint ind.