55 fiction

Opgavebeskrivelse

Fat dig i ekstrem korthed! Skriv en kort fiktiv tekst på præcis 55 ord, som omhandler en eller flere personer, og hvor omdrejningspunktet samtidig er en konflikt som løses til sidst. Formålet er at udtrykke sig kortfattet, meget kortfattet, og samtidig teste forfatterens evne til at udtrykke interessante og meningsfulde ideer på en yderst begrænset plads. Begrebet "Fifty-five-fiction" udspringer oprindeligt af en skrivekonkurrence i New York Times.

Påske! Det er påske! Hun insisterede. De tynde og svage arme flåede mig ind til hende. Kunne mærke hvert et tungt åndedræt. Tapetet på væggen var blevet flænset op af hendes gamle, krogede negle. En lille og svag skikkelse fór gennem lejligheden. Hun lagde sig i hvileposition i sengen og trak.. vejret.. for... allersidste... gang.

Skriv kommentar

Besvarelsen Livet må man leve med er publiceret 11/08-2014 21:10 af Svante Oskar Wettergren (Svante Wettergren) under skriveøvelsen 55 fiction.
Version 1 - 11/08-2014 21:10
Besvarelsen er på 55 ord og lix-tallet er 19.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

9 år siden
#1 Michael Glenstrup (glenstrup)
Hej Svante

Jeg læser din tekst som en tekst om håb trods alt, og på den måde næsten en slags religiøs tekst. Påske handler jo netop om håb og om at overvinde døden. døden er ellers her skildret næsten så forfærdelig, som man næsten kan: den døendes insisteren og forsøg på "flugt gennem tapetet". Men så løber den lille skikkelse gennem lejligheden, og det er vel i en eller anden forstand "sjælen" (eller en aura eller hvilket begreb, man nu vil udtrykke det i). Derefter opløses spændingen, og den fredfyldte død kan indtræde.

Jeg undrer mig et øjeblik over "flåede mig ind til sig", en betydning af verbet "at flå", som vist ikke findes i ordbogen. Men for det første er der, tror jeg nok, ved at ske en udvikling i det ords betydning i den retning, du her bruger det, og for det andet skal sproget vel virke grotesk netop her. Det holder vist.
9 år siden
9 år siden
#2 kyh91
Hej Svante.
Det dejlige ved så korte tekster er, at man tillader sig selv at læse dem mange gange, og hver gang jeg læste din, blev min idé om historien ændret.
Først læste jeg teksten ligesom den tidligere kommentator, men efter at have læst hans kommentar, synes jeg faktisk at personen der beskrives, måske er personificeringen af håbet.
Selvom håbet virker svagt, kan det stadig flå med styrke, og et gammelt spinkelt håb kan sagtens ødelægge noget nuværende. Nogen gange skal gammelt håb forsvinde, før der er plads til et nyt håb.
Tak for at skrive denne her tekst! :)
9 år siden
9 år siden
#3 Søren Skogstad Nielsen (Grosvenor)
Enig med de detaljerede tekstkommentarer fra Glenstrup. Meeen jeg kunne ikke svinge mig op til de allegoriske fortolkninger, så den fængede ikke rigtigt hos mig.
9 år siden