Uskyld; et spørgsmål

55 fiction

Opgavebeskrivelse

Fat dig i ekstrem korthed! Skriv en kort fiktiv tekst på præcis 55 ord, som omhandler en eller flere personer, og hvor omdrejningspunktet samtidig er en konflikt som løses til sidst. Formålet er at udtrykke sig kortfattet, meget kortfattet, og samtidig teste forfatterens evne til at udtrykke interessante og meningsfulde ideer på en yderst begrænset plads. Begrebet "Fifty-five-fiction" udspringer oprindeligt af en skrivekonkurrence i New York Times.

Uskyld; et spørgsmål. Tusinde, røde, varme bloddråber. Fra hvert håndled. En varm følelse, en fri følelse. Et langt digt, ord. Snart væk. Vil ikke græde, aldrig græde. På den sidste dag. Hårdt flisegulv mod mine blege knæ, og blodige håndled. Glider. Rød, min sidste farve. En aldrig sluttet sætning. En evig stilhed. Et evigt mørke.

Skriv kommentar

Besvarelsen Uskyld; et spørgsmål er publiceret 16/08-2014 19:51 af Meep0327 under skriveøvelsen 55 fiction.
Version 1 - 16/08-2014 19:51
Besvarelsen er på 55 ord og lix-tallet er 26.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

9 år siden
#1 Lisa_F
Jeg er ikke helt med på, hvorfor den hedder "Uskyld; et spørgsmål".

Derudover er den fint skrevet.
9 år siden
9 år siden
#2 Meep0327
Er faktisk heller ikke selv helt sikker, måske giver det her en ide?
På et grønlinjeret gult ark papir skrev han engang et digt
Han skrev titlen "Chops" øverst
for det hed hans hund
Og det var den det handlede om
Og hans lærer gav ham et A for digtet
og satte en lille guldstjerne på
Og hans mor satte det op på køkkendøren
og læste det højt for hans onkler og tanter
Det var det år pastor Tracy
tog alle børnene med i zoologisk have
Og han lod dem synge i bussen
Og hans lillesøster blev født helt skaldet
og med bittesmå tånegle
Og hans mor og far kyssede hinanden hele tiden
Og pigen i huset lidt nede ad vejen sendte ham et kærestebrev
der var underskrevet med en hel række x'er
og han måtte spørge sin far hvad alle de x'er betød
Og hans far puttede ham altid ved sengetid
Og han var der altid til at putte

På et blålinjeret hvidt ark papir
skrev han engang et digt
Han gav digtet titlen "Efterår"
fordi det var navnet på årstiden
Og det var den det handlede om
Og hans lærer gav ham et A
og bad ham skrive mere tydeligt
Og hans mor satte ikke det her digt op på køkkendøren
for den var lige blevet malet
Og de andre børn fortalte ham
at pastor Tracy røg cigarer
Og lagde cigarstumperne fra sig på kirkebænkene
hvor de nogle gange efterlod et svedent mærke
Det var det år hans søster fik briller
med kraftige glas og tykt sort stel
Og pigen i huset lidt nede ad vejen grinede ad ham
da han spurgte om de ikke skulle besøge julemanden sammen
Og de andre børn fortalte ham hvorfor
hans mor og far kyssede hinanden hele tiden
Og hans far puttede ham aldrig ved sengetid
Og hans far blev vred over at han græd
fordi han savnede at blive puttet af sin far

På et stykke papir der var revet ud af en notesbog
skrev han et digt
Han gav digtet titlen "Uskyld; et spørgsmål"
for det var det spørgsmål han havde vedrørende pigen
Og det var det det handlede om
Og hans professor gav ham et A
og så længe på ham med et mærkeligt blik,
Og hans mor satte aldrig digtet op på køkkendøren
for han viste det aldrig til hende
Det var det år pastor Tracy døde
Og han glemte slutningen
på trosbekendelsen
Og han fangede sin søster i
at kysse og kæle med en ude på terrassen
Og hans mor og far kyssede aldrig
og talte ikke sammen
Og pigen i huset lidt nede ad vejen
gik med alt for meget makeup
Som fik ham til at hoste når han kyssede hende
men han kyssede hende alligevel
for det var sådan det var
Og klokken tre om morgenen gik han i seng
og trak dynen over sig mens hans far snorksov

På bagsiden af en brun papirpose
skrev han derfor endnu et digt
Han gav det titlen "Det rene ingenting"
For det var det det i virkeligheden handlede om
Og han gav sig selv et A
og et dybt snit i hvert af sine forbandede håndled
Og han satte digtet op på badeværelsesdøren
for han regnede ikke med
at han kunne nå ud til køkkenet

Fra "Fordelene ved at være en bænkevarmer(Perks of being a wallflower)"
9 år siden