Der ruller bølger gennem gulvet. Væggene begynder at trække sig sammen mod os. Jeg når at overveje om jeg skal blive eller løbe ovenpå, for jeg ved vi ikke kan nå at slippe ud. Så kommer lyden. En højlydt knagen og rumlen af vægge der giver efter presset. Rummet bliver levende og vi falder til siden under det hældende gulv. Alle skriger, desperate skrig. Jeg bliver begravet i murbrokker. I det fjerne kan jeg høre min stemme kalde på mine kære. Men de er væk. Og så kom mørket og den larmende stilhed. Den eneste lyd er min opgivende vejrtrækning.