Jeg bevægede mig rundt om hende, mens hendes blik sejlede rundt. Mod os kom pøblen løbende. Med fakler i hænderne, og blodets rusen i blikket, stormede de mod os. Ingen desparation hos os mere. Og kun i det sekund før det endelige slag rammer. Vi er ene og ens i dette sekund. Rædslen vil råde og kun stjerner står tilbage på din nøgne krop. Jeg bliver ramt og det sortner, og du lever i min sjæl, nu og for evigt. Jeg takker dig, mit evige element. Hvor er du nu når alt er slukket og universet lukker sig? Med mig?