Drabble-katastrofe

Opgavebeskrivelse

Fat dig i korthed - og skriv en meget kort fiktiv tekst på præcis 100 ord med katastrofe som omdrejningspunkt. Formålet med en drabble er at udtrykke sig kortfattet og at teste forfatterens evne til at udtrykke interessante og meningsfulde ideer i en yderst begrænset plads. Læs også mere om begrebet drabble på Wikipedia.

Hun kunne godt bruge en smøg. Ikke fordi hun røg, men lige nu kunne hun godt bruge en.
Stilheden omkring hende var gennemtrængende, og lyset så smukt, at leden indeni kunne mærkes udenpå.
Lugten af død ramte hende sommetider uden varsel - kom vinden derfra?
Formentlig havde den genkendelige lugt bare slået sig ned i hendes hukommelse og valgte så fra tid til anden, at stikke sit grimme hoved frem.
Hvor mange bomben dræbte, vidste hun ikke, men uden omsvøb havde de fortalt, at gerningsmanden var en patient, som hun i sidste uge havde brugt adskillelige timer på at redde.

Skriv kommentar

Besvarelsen Bardomsdrømmen er publiceret 04/04-2015 23:50 af Freja Noël (Freja Noel) under skriveøvelsen Drabble-katastrofe.
Version 1 - 04/04-2015 23:50
Besvarelsen er på 100 ord og lix-tallet er 29.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

4 år siden
#1 Nicolai Nystrup-Eriksen (Nystrup1995)
Denne øvelse er lidt en anden end dine digte, men synes du klare det rigtig flot! Når jeg læser den, ser jeg billeder inde i hovedet, som om jeg forestiller mig det som en virkelighed. Kan godt lide twistet i de sidste linjer, det gav lige en anden vinkel til historien. Jeg gætter, at det var hendes barndomsdrøm at redde andre mennesker? Meget flot skrevet!
4 år siden