Replikker

Opgavebeskrivelse

Forsøg ved hjælp af mest mulig dialog at vise hvordan en indkøbstur i et supermarked foregår, hvis man er enten en træt mor efter 8 timers arbejde, med to trætte og sultne børn på slæb - en fortravlet forretningsmand, der egentlig havde glemt alt om sin bryllupsdag - eller en forelsket og genert ung pige, der får øje på sin udkårne ovre ved colaerne.

Det vrimler med mennesker. "Undskyld, jeg smutter lige bag ved dig" siger den ene. "Tak, det er bare fint" svarer den anden. De taler højt. "Godt, at se dig min ven! Går det godt? Hils konen og god weekend" siger den ene. "Tak, det skal jeg gøre. Jeg må løbe svarer den anden. River ting ned fra hylderne. "Det er jo på tilbud" siger den ene. "To for ens pris" siger den anden. Maser sig foran i køen. "Unskyld, men jeg har kun enkelte varer i min kurv.." siger den ene. "Spring du bare foran" siger den anden. Det er fredag klokken fem. Alle vil hjem og have wekend.
Jeg går ved siden af min bedste veninde. "Vodka juice? Eller hvad er du til?" spørger Kathrine mig. Jeg ser forlegent på hende, og kan mærke jeg bliver rød i kinderne. "Øøøøhhhh, jeg ved ikke rigtig" siger jeg. "Du er måske mere til en skinny bitch?" siger hun. "Er du ikke blevet lidt skinny på det seneste?" spørger hun drillende. "Nej" siger jeg. "Vodka juice er fint" tilføjer jeg. "Okay, som du vil" siger Kathrine og himler med øjnene. "Glæder du dig til festen?" spørger Kathrine. "Ved jeg ikke rigtig" siger jeg. "Gør du?". "Ja, elsker fester" svarer Kathrine og tilføjer "Ved allerede hvem jeg skal score". Kan mærke, at jeg får en klump i halsen. Kathrine er ret god til det der med at score.
"Kom" siger Kathrine. "Lad os finde den vodka, så vi kan komme ud herfra" "Ja" siger jeg, og får pludselig øje på nogen. Ved colaerne. "Jeg" siger jeg til Kathrine. "Jeg skal lige noget, hvis jeg tør" tilføjer jeg. "Seriøst?" surmuler Kathrine. "Er det ham fra 3.G, der står ved colaerne?" nærmest råber hun. Jeg er bange for at alle i butikken har høt, hvad hun har sagt. Jeg tysser på hende. "Du kan altså ikke blive ved med at kigge på ham uden at gøre noget!" siger hun. "Du har kigget på ham, siden vi startede i 1.G" konkluderer hun. Jeg bliver helt rød i hovedet. "Så går jeg derover" siger jeg. "Ja, så gå derover" siger hun. Jeg går derover. Han kigger på mig. Han har vildt pæne øjne. Jeg bliver endnu mere rød i hovedet. Så husker jeg på, hvad Kathrine har sagt. Så åbner jeg munden. "Skal du også have en cola?" siger jeg.

Skriv kommentar

Besvarelsen En cola er publiceret 10/07-2015 20:27 af Anonyym under skriveøvelsen Replikker.
Version 1 - 10/07-2015 20:27
Besvarelsen er på 395 ord og lix-tallet er 18.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

8 år siden
#1 Sys Høj (Forårsglad)
Godt skrevet Anonyym og det krævede mod at gå der over og få sagt noget.
Knus Forårsglad
8 år siden