"Jeg er ked af det, men vi har fundet en knude, og vi bliver nødt til at fjerne dit bryst."
Ordene synker ind i mit hoved, mens jeg går hen af Vesterbro, uden at ænse verden omkring mig. Jeg mærker en knasende fornemmelse under min sko. Jeg sætter mig på hug. Jeg har trådt på en snegl. Jeg har fladmast den. Hele Vesterbro stirrer på pigen, der sidder og græder på fortovet. De kender ikke tragedien, der fandt sted, det liv der blev taget. De vil aldrig kende historien, om sneglen der døde den dag, på Vesterbro, under min sko.