Stenet og urokkelig foran lyskrydset. Det bliver grønt. Rødt. Grønt. Så rødt igen. Folk går forbi mig.
Vinden er ren. Uselvisk tilbyder den at tage mig med. Jeg vil give mig hen. Tilslutte mig de visne blades ubekymret dans, så tankerne kan blive her.
En lastbil kommer buldrende. Asfalten vibrerer. Jeg gør klar til de første skridt. Jeg vil forsvinde i en fænomenal kollision, hvor min smerte spredes til en makaber byge i luften, som evaporerer til ingenting. Jeg tager en dyb indånding. Lukker øjnene.
Hov! En hånd griber fat i mig. Hvem fanden har givet ham lov til det?