Drabble-katastrofe

Opgavebeskrivelse

Fat dig i korthed - og skriv en meget kort fiktiv tekst på præcis 100 ord med katastrofe som omdrejningspunkt. Formålet med en drabble er at udtrykke sig kortfattet og at teste forfatterens evne til at udtrykke interessante og meningsfulde ideer i en yderst begrænset plads. Læs også mere om begrebet drabble på Wikipedia.

Foden lå tungt på speederen og speedometret viste nu 175 km/t. Asfalten, vejtræerne og de grå skyer kæmpede ivrigt om at forlade synsfeltet. Han så godt den grå kassevogn, der kom ind i billedet fra højre. Det var da han opdagede at den ikke ville holde tilbage, at fornemmelsen meldte sig. En af nattens små drømme, der var på vej imod sin afslutning. Han var nu kun ganske få meter fra den grå bil, det gennemsvedte sengetøj og lettelsens suk. Politirapporten konkluderede at manglende søvn sandsynligvis var årsagen til at kvinden i den grå kassevogn havde overset den mørkeblå personbil.

Skriv kommentar

Besvarelsen Knuste drømme er publiceret 27/10-2016 14:52 af Jan Heramb under skriveøvelsen Drabble-katastrofe.
Version 1 - 27/10-2016 14:52
Besvarelsen er på 100 ord og lix-tallet er 41.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

7 år siden
#1 SofieSandbæk
Rigtig god, lidt svær at forstå i starten, men det gør den om muligt endnu bedre...
7 år siden