Alting falder ned. Fjernt kan jeg høre skrig og råb, stemmer der hører til folk der er bange. Det gør mig om muligt endnu mere rædselsslagen end jeg allerede er. De sidste jeg husker er at jorden begyndte at ryste. Frygten spreder sig. Jeg skriger fortvivlet om hjælp. Fanget, er det eneste jeg kan tænke. Mit højre ben skriger voldsomt af smerte. Jeg prøver at rive det fri, men mit blik bliver hurtigt dækket med sorte prikker. Jeg hører et råb ude fra, ikke bange denne gang, men målrettet. Et højt brag, og vægten på min fod forsvinder helt. Lys.