Jeg mærker minderne vælde op i mine tanker. Første gang vi mødtes. Din glæde og ubetingede kærlighed til mig. Vores timer i sofaen, i solen, på stranden, i sneen, hos farmor i kolonihaven, ja alle steder vi fulgtes ad, dukker op i strømmen af tanker. Nu ligger du der, i smerte, i smerter der snart forsvinder. Forsvinder ligesom du gør. Men minderne forsvinder ikke. Billederne i mit hoved er evige. Evig ligesom kærligheden til dig. Om lidt åbner døren og lægen kommer med sprøjten. Sprøjten, der fjerner smerten og fjerner dig fra mig og denne verden. Min elskede dejlige Bichon.