"Katastrofen lurer lige om hjørnet!" brølede den lille mand der stod svagt foroverbøjet i døråbningen. Nok var han lille af statur, men livet havde budt ham noget som intet andet menneske havde tilegnet sig tidligere. Han var særdeles altvidende: kendte navnet på den mindste fugl til det højeste træ, kendte til alle livets små spidsfindigheder - for ikke at nævne de større!
Hans stemme skar igennem rummet.
Vi kigger lidt på hinanden. Det er et akavet øjeblik, men også rart. Jeg kan fornemme at han har så meget på hjertet. Han vil fortælle mig noget.
"Katastrofen lurer lige om hjørnet".