Efter et par øl fader skuffelsen nok ud :)
God historie indenfor de rammer.

Nej, en helt igennem skønt skrevet historie. Vanvittigt effektivt sprog, du bruger, der skærer (høhø) lige, hvor den skal, og hvor det bliver ubehageligt. Tak!

Hej Siv :)
Ak ja, den med daten, der ikke lever op til forventningerne kender vi vel allesammen?
Velbeskrevet 55 fiction, der ligeså vel kunne være fakta.

D

Ufattelig fin tekst. Sjældent at kunne skrive så let om noget så dystert som mennesker, der er i gang med at ødelægge hinanden.

God tekst der besvarer opgaven godt. Den skaber en hvis forvirring, hvilket bidraget til kaosset ved katastrofen. Dog kan ville nogle af udråbsordene, måske få mere kraft, hvis sætningerne inden spændede en smule mere:)

Sjov slutning :-)

Mega smukt sprog, samtidig med der gives passende detaljer

Jeg syntes du fortæller godt ,en spøjs fødselsdag
Vh Henning

Hej Tine!

Åh jeg håber at du en dag fortsætter historien her, hvis intentionen selvfølgelig er at skrive 2. del af øvelsen også. For som før beskriver du så levende en scene at man næsten kan lugte havet, høre "skibskahytten" og ænse den kommende storm.

Også hovedpersonens kyniske, desperate og sorgfulde stemningsleje er til at føle, ligesom dynamikken imellem HP og den anden person er det; hvordan de er endt inde i hovederne på hinanden (eller i hvert fald HP), og går hinanden på nerverne, med en tredje faktor kommende i spil til sidst i form af klynkende baby.

Altså misforstå mig ikke, det føles som starten på en gyser, eller en tragedie, eller endda en sort komedie; som med andet læst af dig er det næsten umuligt at indkapsle til én genre, og man får lyst til at læse videre fordi at der skabes en fornemmelse undervejs, næsten fra start, af at noget uforudsigeligt vil ske, men at der er en punchline på vej, en vision af forfatteren.

Lige i denne tekstøvelse føles det dog som en bold der kastes højt men ikke gribes - den forfærdelige afslutning, med definitionen af gråd som klynken (i min verden et voldsomt negativt ladet ord), ville selv i et kapitel af en bog føles som en afslutning, en teaser, der hurtigt skal følges op på, eller omskrives til at være mere balanceret og afrundet til sidst, muligvis blot med et par ekstra ord der krøller en hale på kapitlet; f. eks. "..., vågner Baby op og begynder at klynke. Klynke præcis som ham/hende/en svensker/fynbo/jyde" (jf. titlen). Sagt på en anden måde afslutte med et navneord, fremfor et udsagnsord, vistnok - grammatik er ikke min stærke side.

Teksten er selvfølgelig blot en øvelse, men det føles som en spændende historie under udvikling, og der er ikke en finger at sætte på sproget, på den jargon-introducerende indledning eller på handlingen undervejs. Desuden tolker jeg at emnet er fødselsdepression, hvilket jeg har læst tit og ofte at der VIRKELIG mangler litteratur omkring, såvel som bredere forståelse af og respekt for. Tak for at dele herinde :-)

Kh Ansu

Klinisk beskrivelse af klinisk liv.
Emmer af hvide vægge og tomhedens smerte
smukt skildret med en ragekniv af ord.

Hej flora pisse godt skrevet og for mig er historier mega svære at skrive, men det kan du. Hos mig kommer det altid i digte af den ene eller anden slags, men aldrig, så godt formuleret, som dit skriv.
Hvis er om dig selv som cpr nr som en hel del siger mig det er så håber jeg du er i bedring og ham der hjemme kan besøge dig eller du er snart/eller allerede hjemme igen. Kh mig

Det ef godt skrevet og de forhold og små børn kræver sit og minder mig om min eks mand jeg gik fra helt tilbage i 98, da jeg langt om længe fattede hvad han var for en lort. I din lille historie er der håb hvis og så fremt :)

Hej Flora

Fed, fed miljøbeskrivelse!!!
Hvor ER du bare god.
Alt hvad jeg ønsker mig, kan du.
Så detaljeret beskrevet, så sanseligt, så billedrigt.
Det er jo som at være der selv.

Godt gået. Bliv endelig ved.
Jeg mærker stemningen, jeg indlever mig.

Du har sandt talent.

Kh
Christina

Hej Tine
Det er virkelig en fin indlevende tekst, du skaber et rum af nærvær med dine ord.
Dialogen falder naturligt og ligeså handlingen. Slutningen er dog meget brat du kunne overveje at skrive lidt mere.
Hvor skal de to hen? Hvem venter i den anden ende?
Tak for ordene fra Ulla

Hvor er det en god besvarelse. Man får mange billeder i hovedet, som læser - af hvem, hvad og hvor. Fedt!

Jeg finder genkendelse i de sarkastiske, dog sørgmodige linjer.
Tak for teksten :)

det gik SLET IKKE den vej jeg havde forventet. fint plottvist til sidst.

Org, jeg kan virkelig mærke, hvor meget din hovedperson kæmper. Rigtig fin tekst, jeg er ret vild med dit flow, især i vers 4. Du skifter mellem konkret kort/brætspil og diffus forvirring og frustration inden i din hovedperson. Det fungerer godt

Du formåede at fange mig i din tekst. Hvad var der med ham manden, hun mødte uden for? Jeg måtte vide det. Du skriver næsten drømmende, som om tingene foregår lidt "udenfor" hovedpersonen. Jeg ved ikke, om det er intentionen, jeg synes, det virker godt, men du kunne også prøve at skrive mere "indefra" hovedpersonen, så vi lærer hende lidt bedre at kende.
Godt arbejde :)

Fin tekst, du skriver godt. Jeg var fanget fra starten, ville ønske der var mere. Døde han? Gav det hende virkelig lindring? Ville godt lidt mere ind i hovedet moren, mærke hende lidt mere. Altså, jeg ved jo godt hun er følelsesløs ;-) Men kan en sorg over et mistet barn, børstes væk med en simpel hævnhandling? Derfor 4 og ikke 5. Skriv endelig mere!

Jeg syntes du skal ha,5 stjerner ,men nr5 virker ikke, spændende fortalt,døde han af indholdet i koppen ?? Du skriver rigtigt
Godt fin historie.mvh Henning