Et bål af funklende lys
kastes op i mit ansigt,
når solens stråler rammer
søerne ved Himmelbjergets fod
på min vej mellem Ry og Silkeborg.

Og mens toget nynner sin taktfaste melodi,
fyldes min sjæl af en sjælden glæde:
At jeg måtte opleve dette syn,
dette trylleri!

Jeg ser på mine medpassagerer,
jeg vil også have del i deres begejstring,
men der er ingen begejstring.

Deres øjne er lukkede
eller hæftet til et ugeblad.

'Så se dog', siger jeg til 2,
og peger på naturens perle af et sceneri
- den ene løfter blikket:
'Du er vist tem'lig ny,
a kører hver daw her
mællem Silkeborg å Ry'.