I 1981 havde Hanne og Flemming inviteret et par nære familiemedlemmer til spisning. Menuen var på plads, men det irriterede Hanne, at de sparsomme husholdningspenge skulle bruges på dyre vine.
Gæsterne var forvænte med de dyre dråber, og tafler hos kendte og royale var dem ikke fremmede. Forventningen om hvad glasset kunne byde på, steg hver gang familien skulle ses.
Hanne klagede sin nød til hendes og Flemmings nære venner. De forstod hendes kvaler, og hvad har man venner til? Omgående stak de hende et par flasker af deres hjemmebryggede vin. Fremstillingsprocessen af flaskernes indhold bestod i, at en vinballon havde stået op ad varmerøret i vaskekælderen, dækket godt til med en ulden nederdel i ubestemmelig farve. Bag beklædningsgenstanden boblede en væske lystigt, takket være et stykke franskbrød smurt med ølgær, som flød ovenpå substansen.
En god times tid før gæsternes ankomst simrede en gryde med bøf stroganoff på svagt blus. Lysestagerne var sat på spisebordet og servietterne var koket anbragt i finurlige faconer.
Flemming nærede dog en dyb skepsis til vinens kvalitet. Han mente, at det var bedst at smage på den inden gæsterne ankom.
Han hældte lidt op i et glas, og satte det for munden og lod væsken fylde mundhulen.
I sekunderne der fulgte, skiftede hans ansigt kulør, øjnene rullede rundt og halsen snørede sig sammen under flippen, hvorefter en rød stråle med største væmmelse blev spyet ud i køkkenvasken. Selv Hanne måtte vedgå, at flaskens indhold var udrikkelig. Smagen mindede om hvinende sød ribssaft blandet med sprit til vinduespolering.
Med en beslutsom mine vendte Flemming bunden i vejret på flasken og hvæsede: "Château Kloakken Kalder", du får som fortjent!"
Tiden for gæsternes fremmøde nærmede sig hastigt, og Flemming røg ud ad døren og ned på nærmeste hjørne, hvor man stadig havde åbent i kiosken. Her stod diverse vinmærker på rad og række, og selvom prisen var væsentlig dyrere end i de forretninger, der var åbne i dagtimerne, så betænkte han sig ikke et øjeblik.
En times tid senere, havde hyggen indfundet sig. Gæsterne sad ved damaskdugen og drejede vinglassene med hævede øjenbryn, mens der blev nikket anerkendende. Som en blåstempling af valget lød det: "I forstår jer sandelig på god vin!"