I månedsvis - ja faktisk i flere år havde Victor på 9 år sparet sammen til en PlayStation. Da kontanterne fra flaskeindsamling, fødselsdagsgaver og andre indbringende aktiviteter havde ramt målstregen, holdt han øje med tilbud på nettet. Han besluttede sig for at vente indtil Black Friday, hvor han belærte familiens yngre og ældre generation om begrebet besparelse!
I november måned satte han og far sig ned for at finde det bedste tilbud, og valget faldt på et velrenommeret firma. Man bestilte. Victor udbredte det til hele familien - og han var nu trådt ind i den svære fase, som hedder: at vente!
Der skete en del forviklinger i forsendelsen. Far og mor hang i røret det meste november måned og et godt stykke ind i december med hotline. Da det ikke hjalp, foretog de en tæppebombning af opkald. Tilsyneladende hjalp det, og en decemberdag ankom Victors længe ønskede PlayStation.
December måned var nu for længst begyndt. Storesøster Ida på 12 år, kunne ikke få for meget jul. Hun var allerede startet i oktober med at sidde på værelset og lytte til julesange, hvilket havde fået far til forsigtigt at lukke døren.
Til hendes store forargelse interesserede julepynt overhovedet ikke lillebror. Derfor havde hun tvangspyntet på hans værelse, så det så hæderligt ud ifølge årstiden.
Far var for første gang i flere år gået i biografen med sin bedste ven. Victor havde svært ved at vente på, at han kom hjem, så mor blev overtalt til at installere. Hun var ingen novice udi digitale devices, så det lykkedes at få det tekniske vidunder op at køre. Victor var lykkelig og gik omgående i gang med at tage det nye univers i brug.
Dagen efter skulle far og mor til forældremøde på skolen vedrørende ham. Imens skulle børnene være alene hjemme. Det havde de ikke spor imod. Victor kunne game af hjertens lyst, og Ida kunne tale i telefon bag lukket dør med veninderne, mens julemusikken kværnede i baggrunden.
På skolen blev Victor rost af lærerene - der var dog også plads til forbedring - men alt i alt var far stolt! Drengen var kvik og god til at finde på løsningsmodeller.
Hjemme igen hyggede familien sig inden sengene kaldte, og næste dag begyndte.
Inden morgenmaden satte mor sig med sin mobiltelefon og gennemgik budgettet på husholdningskontoen, så december måned ikke løb helt løbsk. Til hendes store undren var der hævet 800 kr. her! 600 kr. der! Andre 900 kr. ... og da hun scrollede ned, kunne hun til sin forfærdelse se, at det alt sammen havde at gøre med spil til Victors PlayStation, som den kvikke og løsningsorienterede dreng havde downloadet, mens far og mor var til forældremøde. Den sammenlagte post beløb sig til 3.500 kr.!
Morgenstemningen blev krakeleret og far talte med bogstaver så store som lysavisen på Rådhuspladsen. Victor blev krydsforhørt, og da det drejede sig om kostbudgettet, spærrede Ida øjnene op og spurgte forfærdet: "Får vi så ingen mad?" Hygge-december kørte for hendes indre blik som et goldt ørkenlandskab, hvor man måtte suge sparsom næring af Toms julekalender!
Far og mor beroligede hende, men på trods af, at tiden løb og alle skulle af sted til hvert sit, så var man ikke færdig med at drøfte den penible situation med Victor, der slukøret kørte afsted på cykel i morgenmørket, mens Ida kørte ved siden af og udgød sin utilfredshed over ham, indtil lyden forsvandt på den anden side af Fasanvænget.
Senere på dagen genoptog man emnet. Betjeningsenheden blev frataget ham og gemt væk, så der ikke kunne spilles de næste 14 dage. Det sved! Han var jo godt klar over, at han havde trådt i spinaten, da swipe-fingeren eksekverede adskillige spil. Det var gået legende let, noget Victor værdsatte.
Mor opdagede, at den spærring hun troede, var sat på hans PlayStation, havde hun ikke fået aktiveret. Det fratog dog ikke den lille pengebevidste ejer, at han udmærket godt vidste, at der var tale om store beløb, men mor følte sig selv lidt skyldig.
Nu startede et nyt telefonisk kapløb med udbyderen af Victors PlayStation. Mor forklarede og anmodede på mest overbevisende facon dem om at tilbageføre beløbet, idet knægten kun var 9 år.
De lod nåde gå for ret - og måske havde julehumøret indfundet sig hos den søde dame, som lukkede for de downloadede spil og tilbageførte beløbet.
Det blev atter jul hos den lille familie, og til Idas lettelse kom der også mad på bordet samtidig med, at Victor blev en erfaring rigere