Mørket kaster altid nye refleksioner
Koldt, sårbart og intenst
Tankerne om os to
Det var vidst aldrig rigtigt til at forstå
Jeg knuser sovepillerne i mørkets ro
Et sidste forsøg, en stille tro
Mon natten strækker sig
Men morgen kommer som den altid gør
I dagens lys forsvinder alt igen
Drømmen var kort
Nu er her kun længsel
Stille og sorgmodige gråd
Så jeg knuser pillerne nat efter nat
Bare for et øjeblik mere, af min tabte skat.